Opskrift på tærte med tomat

14 maj, 2020 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Opskrift på den eller de lækreste tærter med masser af smag og kraft. Du kan bage en stor tærte eller fire små og servere dem til aften med en fyldig salat til eller til frokost eller brunch, som de er. Tærterne er lette og hurtige at lave, og de er også velegnede til at tage med på skovtur eller picnic.

Ingredienser til 1 stor eller 4 små tærter
Dej
125 g koldt smør
200 g sigtet speltmel (eller boghvedemel, hvis glutenfri)
1 æg
1 knsp uraffineret salt

Fyld
3 æg
2 dl Acido yoghurt naturel (eller cashewnøddeyoghurt, hvis mælkefri)
1 dl crème fraiche (eller cashewnøddeyoghurt, hvis mælkefri)
1 rødløg
1-2 tsk kapers (kan udelades)
250 cherrytomater
50 g soltørrede tomater
50 g gedefeta (eller vegansk ost)
100 g reven gruyere (eller vegansk ost)
2 spsk frisk oregano
1 spsk frisk timian
friskkværnet peber og eventuelt uraffineret salt, men smag til, for ostene er ofte salte
25 g reven Parmesan som topping til sidst (kan udelades)

Fremgangsmåde
Skær smørret i tern, og smuldr det ud i melet. Pisk et af æggene let, og saml dejen med det. Rul den ud, og kom den i fire små tærteforme på ca. 10 cm. Lad tærtebundene hvile i køleskabet i en halv time. Prik dem med en gaffel, og forbag dem i 10 minutter ved 180 grader.

Halvér tomaterne og bag dem i ovnen ved 150 grader i 25 minutter. Det giver tomaterne mere sødme. Pil løget og skær hak det fint. Pisk æggene sammen med Acido, crème fraîche og reven ost, peber og eventuelt salt, men pas på, for ostene er ofte salte. Bland tomater, løg, krydderier og krydderurter i og fordel blandingen i de forbagte bunde. Riv Pamesanost over til sidst.
Bag tærterne midt i ovnen i ca. 35 minutter ved 180 grader, til de er faste og gyldne på toppen.

Her kan du finde opskriften på lækker laksetærte
Find opskriften på tærte med rødløg og svampe

Var du tilfreds med denne opskrift på tærte med tomat?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.