Frittata æggemuffins

21 aug, 2016 | Sund Morgenmad, Sunde Opskrifter

Disse frittata æggemuffins i fire forskellige variationer smager fantastisk godt. De kan serveres en søndag morgen med lidt økologisk laks, økologiske brunchpølser og godt brød til, eller frittata æggemuffins kan tilberedes en dag, hvor der er god tid og så fryses ned, så der er hurtig morgenmad en dag, hvor der er behov for ekstra forkælelse. De delikate frittata æggemuffins egner sig også fortrinligt til madpakken.

Ingredienser til 6 muffins eller 4 små tærter

4 æg
1 rødløg
50 g reven Parmesan ost eller anden ost (gem lidt til topping)
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
En håndfuld friskhakkede krydderurter: persille, timian, oregano

Fyld af enten 1 stor gulerod eller 1 squash
eller
100 g spinat, frisk eller optøet
eller
100 g ærter og to tomater

Fremgangsmåde

Pisk æggene og tilsæt hakket løg, reven ost og krydderier. Vælg hvilket fyld, du ønsker i dine frittata æggemuffins og rengør, riv eller hak det valgte fyld. Du kan sagtens lave flere forskellige. Forholdet imellem æggemasse og fyld skal være cirka 1:1.

Tilsæt fyldet og hæld massen ned i en lille, smurt tærteform eller muffinform og top med lidt reven ost. Bag dem i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i 15 minutter og lad dem køle lidt af før servering. Server dem med en god salat. Disse frittata muffins er også velegnede til madpakken næste dag.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...