Avocadodrøm – Sund morgenmad med Avocado

21 maj, 2017 | Sund Morgenmad, Sunde Opskrifter

Avocadodrøm – Sund morgenmad med avocado hører til blandt mine absolutte favoritter om morgenen. Jeg kalder den for avocadodrøm, fordi avocado og banan sammen giver morgenmaden en cremethed, så den minder om yoghurt. Den smager godt og er mættende og fuldtnærende. Jeg kan varmt anbefale dig at prøve avocadodrøm. Det er sund morgenmad med avocado, der bare smager godt.

Ingredienser (2 personer)

1 dl valnødder
1/2 dl æblesaft eller vand

1 æble
1 avocado
1 banan
1 kiwi
Saften af ½ citron
½-1 tsk vanillepulver

Fremgangsmåde:
Lad valnødderne trække i æblesaft eller vand natten over eller ca. ½ time. Blend alle ingredienser til en let og ensartet masse. Server med friske bær og/eller hjemmelavet mysli med hørfrø og hakkede mandler. Retten kan varieres og der kan tilsættes æble eller ananas eller andre frugter i stedet for de angivne. 
Du kan også tilsætte lidt god olie og proteinpulver – eksempelvis hampefrøolie og hampeproteinpulver – så har du et fuldtdækkende måltid.

Du kan finde opskriften på Tarmbakteriernes festmåltid HER
Du kan finde opskriften på morgenmad med æg og avocado HER

Du kan læse mere om betydningen af en god morgenmad HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Sund Omelet – Opskrift på Sund Omelet

Sund Omelet – Opskrift på Sund Omelet

Sund Omelet - Opskrift på Sund Omelet egner sig perfekt til morgenmad, frokost eller let aftensmad. Sund Omelet - Opskrift på Sund Omelet giver en luftig og delikat omelet, der kan serveres med lækkert tilbehør eller en grøn salat. Ingredienser til 1-2 personer 3 æg 2...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.