Gurkemeje drik – Golden milk

23 feb, 2019 | Sunde Drikke og Smoothies, Sunde Opskrifter

Gurkemeje drik – Golden milk er en traditionel Ayurvedisk drik, der kombinerer de sunde aktivstoffer fra gurkemeje med mellemlange fedtsyrekæder fra kokos.

Aktivstoffet i gurkemeje hedder curcurmin, og det aktiveres enten ved opvarmning eller ved tilsætning af sort peber. Gurkemeje drik – Golden milk er en velsmagende, antiinflammatorisk, beroligende og varmende drik.

Du kan tilberede en Golden milk pasta, som du kan opbevare i køleskabet, og så hver morgen eller aften tilberede et glas Golden milk ved at tilsætte kokosmælk/mandelmælk eventuelt blandet op i lidt vand.

Ingredienser til 2 kopper golden milk

Pasta

1/4 kop vand
1 spsk Manuka honning eller alm honning
1 spsk jomfrukokosolie
1 gurkemejerod
1 lille stykke ingefær
5-10 fennikelfrø (kan udelades)
Reven skal fra 1/4 citron

Blend alle ingredienserne grundigt til en blød og homogen drik. Vær opmærksom på, at gurkemeje farver rigtig meget, så beskyt dine fingre og sikr dig, at låget er sat grundigt på blenderen. og varm blandingen op og tilsæt under opvarmning:

1 tsk Sri Lanka kanel
1/4 tsk muskatnød
1/4 tsk friskkværnet sort peber

Gurkemeje drik – Golden milk smages til med kanel, muskatnød og lidt friskkværnet sort peber for at aktivere curcurminens sundhedsfremmende effekter.

Du kan lave til to kopper eller eventuelt en større portion og gemme Golden milk pastaen i køleskabet og tilberede en kop efter behov, hvor du tilsætter mandel- eller kokosmælk. Tilbered to glas Golden milk ved at tilsætte:

1 1/2 kop mandel- eller kokosmælk

Gurkemeje drik – Golden milk er en traditionel Ayurvedisk drik, der har beroligende og antiinflammatorisk effekt. Nyd den morgen eller aften, den smager godt og gør godt.

Tip! En læser har gjort mig opmærksom på, at farven fra gurkemeje er fedtopløselig og derfor fjernes effektivt med olie.

Anden inspiration

Du kan læse mere om antiinflammatorisk livsstil.

Du kan prøve denne antiinflammatoriske te med gurkemeje.

Se også mine mange antiinflammatoriske opskrifter og mit indlæg om antiinflammatorisk kost.

Var du tilfreds med denne opskrift på Gurkemeje drik – Golden milk? Så må du rigtigt gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.