Sommer drink – mocktail med hyldeblomst og blåbær

16 maj, 2022 | Sunde Drikke og Smoothies, Sunde Opskrifter

En helt ny trend breder sig med hastige skridt – også i Danmark – nemlig livsstilen ’sober curious’. Frontløberen i denne nye bevægelse for et mindre alkoholindtag er forfatteren Ruby Warrington, der i 2019 udgav en bog i USA netop med denne titel. Sober curious handler ikke om fuldstændig afholdenhed fra alkohol, men om at opnå en højere grad af sundhed, livskvalitet og balance med mindre alkohol. Her finder du derfor en helt enkel, men  velsmagende, opskrift på en skøn sommerlig og alkoholfri drink eller mocktail. Mocktail med hyldeblomst og blåbær:

Ingredienser til 2 personer 
1 dl ufortyndet hyldeblomstsaft
2 ½ dl danskvand
1 økologisk citron i skiver
6-10 mynteblade
10 blåbær
2 dl isterninger

Fremgangsmåde
Bland hyldeblomstsaft med danskvand med brus, skyl citronen, skær den i skiver. Skyl mynte og blåbær og tilsæt det hele. Stil mocktailen på køl. Når du skal servere den, blend eventuelt isterningerne og fordel dem i to cocktailglas, hæld del hyldeblomstdrikken over og server straks.

Her kan du finde opskriften på Mojito uden alkohol
Her finder du opskriften på Gode alternativer til sodavand og saft 

Var du tilfreds med denne opskrift på Sommer drink – mocktail med hyldeblomst og blåbær?  Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.