Glutenfri Æbletærte – Opskrift på Glutenfri Æbletærte

Forsiden Sunde Opskrifter Sunde Kager & Desserter Glutenfri aebletaerte er lækker og delikat og let at lave

     5

Denne glutenfri æbletærte er ret fantastisk, og den smager virkelig godt. Hvis du ikke tåler mælk, æg, mel eller tilsat sukker, så er her en kage eller en dessert, som du med sindsro kan nyde. Den er helt uden gluten, tilsat sukker eller mælkeprodukter. Hvis du gerne vil forkæle dine og andre smagsløg, så er glutenfri æbletærte den oplagte kage at vælge.

Ingredienser til en 6-8 sultne personer

3 dl usaltede pistacienødder
3 dl hasselnødder
4 dl udstenede dadler, udblødte
1/2 tsk vaniljepulver
1/4 tsk stødte nelliker
1/4 tsk stødt kardemomme
fintreven skal og friskpresset saft af 1 økologisk appelsin
1 tsk ekstra jomfruolivenolie
4 store æbler, skåret i tynde både
2 dl mørke rosiner
1-2 tsk ægte Sri Lanka kanel
lidt vand

Kom pistacienødder, hasselnødder, dadler, vaniljepulver, nelliker, kardemomme og appelsinskræl i en kraftig foodprocessor og kør det i cirka et minut. Det skal være meget finthakket men ikke som mos.
Smør en tærteform med olivenolie og fordel nødde-daddelmassen deri. Pres massen ud i hele tærteformen, så konsistensen bliver helt fast og stil tærtebunden i køleskabet et par timer. Så samler massen sig og bliver som en butterdejsbund, hvis ellers du har presset den nok.
Kom herefter æblebåde, kanel og rosiner samt appelsinsaft i en lille kasserolle og spæd op med lidt vand. Bring indholdet i kog, tag kasserollen af varmen og lad den stå og trække med låg på i 15 minutter. Fordel herefter de bløde æbler og rosiner ovenpå tærtebunden og nyd en himmerigsmundfuld eller to, lavet af rene varer og uden tilsat sukker. Du kan tage lidt hjemmelavet mysli og varme på panden med lidt ekstra jomfru olivenolie eller gammeldags kærnet smør og fordele over kagen som topping, men den smager også godt uden.

Se også min opskrift på lækre glutenfri muffins. Få meget mere information om en glutenfri tilværelse her på siden.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende opskrifter hver måned.