Mormors æblekage

Forsiden Sunde Opskrifter Sunde Kager & Desserter Mormors æblekage

     4

Mormors æblekage stammer fra Julie Heys køkken, og den er hendes favorit æblekage. Enkel og let at gå til.

4 prs.
10 æbler
1 vaniljestang
2½ dl piskefløde
12-16 biscotti/mandelkager/makroner
4 spsk blåbærsyltetøj
1 dl vand
¾ dl sukker
3 spsk citronsaft

Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i grove stykker. Flæk vaniljestangen og skrab kernerne ud med en kniv. Kom æbler og vanilje i gryden sammen med sukker og citronsaft og lad det koge ved middel varme til en ensartet kompot/mos i cirka 15-20 minutter. Afkøl æblegrøden og sæt den på køl. Pisk fløden stiv. Knus biscottierne groft, fordel dem i bunden af 4 glas (gem lidt til pynt) og kom æblemosen over. Pynt med en skefuld syltetøj og top med flødeskum. Drys med knuste makroner.

P.S. Jeg tillader mig lige at tilføje, at du kan anvende kokossukker istedet for almindeligt hvidt sukker. På den måde kan du nøjes med en halv deciliter, og du opnår en rundere og mere karamelagtig smag. Du kan læse mere om kokossukker her
Du kan læse mere om Julie Hey her

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.