Stenalderboller

1 jan, 2023 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Stenalderboller er bagt helt uden mel, og dermed er de glutenfri, mælkefri og særdeles fiberrige og mættende. Disse geniale boller er superlækre og virkelig velsmagende og mættende. De er glutenfri og mælkefri, og de er ovenikøbet lette at bage. Bollerne indeholder fibre fra grønsager, loppefrøskaller og kerner. Disse fibre hjælper til større tarmsundhed, ligesom de tilfører større mæthed.

Ingredienser 6-8 stk

1 dl tempereret vand
10 g loppefrøskaller (Skallin eller Husk)
2 gulerødder (cirka 150 g uden skræl) eller pulpen fra din friskpressede grønsagssaft
60 g udblødte dadler
2 æg (eller æggeerstatning af 100 g hørfrø, der koges i 1 l vand i 5-10 min. Si derefter massen. 100 g hørfrøskum svarer til to æg)
1 dl mandelmælk
½ dl ekstra jomfruolivenolie
20 g jomfrukokosolie
100 g mandler
100 g hasselnødder
100 g blandede hele hørfrø, græskarkerner
og solsikkekerner
1 tsk carob (kan udelades, men tilfører sødme, fibre og farve)
½ tsk uraffineret salt


Fremgangsmåde

Pisk loppefrøskaller og tempereret vand i en røreskål i 1 minuts tid. Lad blandingen stå. Blend mandler og hasselnødder til mel. Riv gulerødderne, og bland dem med mandel/nøddemelet. Rør det sammen med de nu gelerede loppefrøskaller. Blend æggene grundigt med de udblødte dadler, kokosolie, carob og mandelmælk. Vend forsigtigt æggemassen, olivenolien og de hele frø og kerner i dejen. Dejen skal være våd og nærmest have konsistens som en tyk grød. Lad dejen hvile i cirka 10 minutter, kom lidt ekstra jomfruolivenolie på hænderne, og form forsigtigt 6-8 boller, som du sætter på en bageplade. Du kan også bruge en isske, så bliver bollerne smukt runde.

Bag bollerne ved 160 grader i en almindelig ovn i 40 minutter. Lad eventuelt bollerne stå i 10 minutter ved eftervarmen, det øger fastheden. Lad dem køle af på en bagerist. Opbevar bollerne i en tætsluttende beholder eller i en plastpose på køl. Stenalderbollerne er også velegnede til at fryse ned.

Du kan hente teknikker til glutenfri bagning HER
Du kan finde opskriften på glutenfri valnøddeboller HER
Du kan finde opskriften på stenalderbrød HER
Du kan hente tips og viden om glutenfri levevis HER
Du kan læse mere om min bog Mad, Mening & Magiske øjeblikke HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Stenalderboller? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Grønne wraps med avocado og laks

Grønne wraps med avocado og laks

Disse delikate grønne glutenfri wraps/pandekager kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus...

Banan is med chokolade og crunch

Banan is med chokolade og crunch

Banan is er en super let snack at lave, og en hyggelig spise, som du altid kan ha’ i fryseren. Ingredienser Modne bananer Chokolade 70% Hakkede nødder Kokosmel Frysetørrede hindbær  Fremgangsmåde Skræl bananerne, halver dem og sæt en (is)pind i den ene ende. Læg dem i...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.