Super sund salat

7 aug, 2013 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

En super sund salat, der giver både smag og mæthed, står højt på mange danskeres ønskeseddel, når det kommer til optimale frokost og middags opskrifter. Her får du opskriften på en vitterlig super sund salat, fyldt med næringsrige og mættende råvarer, og så smager den godt. Denne opskrift er udarbejdet af Maiken Dupont, der til daglig arbejder på et digitalt design bureau, hvor hun hver dag, udover at passe receptionen, og laver sund og nærende mad til 14 kolleger.  Maiken har interesseret sig for mad og sundhed i mange år, og nyder at fremtrylle nye og spændende retter for kollegerne. 

Ingredienser (8 prs.)

1 broccolihoved

3 majs kolber

1-2 limefrugter

3 dl creme fraiche 6%

1 knivsspids chiliflager

1 spk. Tahin

1 knivsspids gurkemeje

1 tsk. røget paprika

1 knivsspids Cayenne peber

3 spk. Tomat-rød peber koncentrat (fra glas i arabiske butikker)

Salt og peber

2 spk. Hakkede soltørrede tomater i olie

Mandler

Fremgangsmåde:

Rengør majskolberne og befri dem for blade og tråde. Gem eventuelt silketrådene til pynt, da de er yderst næringsrige. I Tyrkiet laver man the af de tørrede tråde, da de er gode for fordøjelsen. Kog majsene til de er møre i letsaltet vand. Pluk broccolihoveder,, skyl dem og damp dem i 3 minutter. Pres lidt frisk limesaft ud over dem. Rør creme fraiche sammen med alle krydderierne, soltørrede tomater, tahin og tomat-peberfrugt koncentratet og smag dressingen til  med lidt uraffineret salt og friskkværnet peber. Afkøl de kogte majskolber og skær majskerne fra stænglerne. Vend dem i dressingen sammen med broccoli. Pynt med majstråde og mandler. Anvend økologiske ingredienser, så undgår du unødig kemi.

Se også opskriften på Maikens “spark ugen igang burger” HER 

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Sund Omelet – Opskrift på Sund Omelet

Sund Omelet – Opskrift på Sund Omelet

Sund Omelet - Opskrift på Sund Omelet egner sig perfekt til morgenmad, frokost eller let aftensmad. Sund Omelet - Opskrift på Sund Omelet giver en luftig og delikat omelet, der kan serveres med lækkert tilbehør eller en grøn salat. Ingredienser til 1-2 personer 3 æg 2...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.