ForsidenInspiration og OplevelserSøde kartofler er sunde

Søde kartofler er sunde

Søde kartofler er sunde og en stadigt mere populær spise. De orange delikatesser serveres efterhånden hyppigt som tilbehør på danske middagsborde. Søde kartofler ligner umiddelbart almindelige kartofler, men de har faktisk ikke så meget med kartofler at gøre. De tilhører rodfrugtfamilien og har en helt anden smag end almindelige kartofler. De er sødere og også en hel del sundere.

Søde kartofler er rodfrugter, og helt oprindeligt er de orange knolde døbt batat. Den søde kartoffel indeholder samme mængde stivelse som en hvid kartoffel, men er tillige rige på gavnlige stoffer, der hjælper til at stabilisere blodsukkeret og øge insulinfølsomheden. Disse stoffer sidder i skallen, og derfor kan det betale sig at skrubbe kartoflerne og spise dem med skal på, i stedet for at skrælle dem.

De største sundhedsfordele ved at spise søde kartofler ligger dog primært i det høje fiberindhold samt de mange sunde antioxidanter. Det høje fiberindhold giver større mæthed, og de mange mikronæringsstoffer kan styrke immunforsvarets evne til at beskytte dig mod sygdom. Søde kartofler indeholder særligt mange C vitaminer, betakarotener, B1 vitaminer samt mangan og kalium. Disse mikronæringsstoffer er særdeles gavnlige for stort set alle indre kropslige processer. Søde kartofler kan anvendes til rigtig mange retter, de kan bages, moses, anvendes som hjemmelavede, bagte pomfritter eller rives i gryderetter, wok eller kager.

Søde kartofler
Søde kartofler

Du kan finde opskriften på bagte, søde kartofler med sorte hvidløg her
Du kan finde opskriften på grønkålssalat med søde kartofler her 

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.