Søde kartofler med sorte hvidløg

25 feb, 2016 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Søde kartofler er sunde, og de smager godt. Søde kartofler er slet ikke kartofler, men derimod næringsrige og fiberrige rodfrugter. Du kan bage dem, mose dem og rive dem, og de kan anvendes i salater, kager og spises som de er. Her får du opskriften på bagte søde kartofler med krydderurter, gedefeta og sorte hvidløg.

Ingredienser til 4 personer 

4 søde kartofler
100 g gedefeta
20-30 g sorte hvidløg, skåret i små stykker
krydderurter som persille, oregano og timian
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
Ekstra jomfruolivenolie
Reven parmesanost (kan udelades)

Fremgangsmåde

Rengør de søde kartofler grundigt med en børste. Halver dem på langs, pensl med ekstra jomfruolivenolie og bag dem i ovnen ved 160 grader i 40 min.
Tag de søde kartofler ud, skrab forsigtigt fyldet ned i en skål, bevar skrællen intakt. Mos fyldet, tilsæt gedefeta, sorte hvidløg i små stykker, hakkede krydderurter og salt og peber og bland det hele grundigt. Hæld forsigtigt  fyldet ned i skrællerne igen, riv lidt Parmesanost over, og bag kartoflerne i cirka 15-20 min. Du kan eventuelt servere de fyldte, søde kartofler til grønsagsfrikadeller, selleribøffer, fisk, fjerkræ eller kød.

Du kan læse mere om søde kartofler her
Du kan finde opskriften på grønkålssalat med søde kartofler her

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.