
Svært ved at blive gravid? Læs osteopatens råd
Svært ved at blive gravid? Læs osteopatens råd her. Barnløshed hos par, som ikke har nogen påvist sygdom eller tilstand, som kan forklare det, kaldes ”funktionel infertilitet”. Den typiske behandling ved fertilitetslægen består af vitamin og mineral tilskud samt hormonel behandling i form af piller eller injektioner. Formålet med behandlingen er at stimulere kvindens krop til at modne æg og, at klargøre slimhinden i livmoderen til at modtage et befrugtet æg. Denne behandling er ofte nødvendig, for at igangsætte en proces som af uklare årsager er gået i stå.
Som osteopat anskuer jeg problemstillingen fra en lidt anden vinkel. Selve anatomien kan nemlig også være årsagen til, at processerne er gået i stå eller ikke virker efter hensigten. Har du svært ved at blive gravid, så kan du i det følgende læse mine beskrivelser af typiske eksempler på mulige årsager til infertilitet samt osteopatiske metoder til afhjælpning. Det skal understreges, at dette er eksempler, og at en behandling altid vil være baseret på en individuel vurdering.
Spontane aborter
Først og fremmest skal livmoderslimhinden være klar og moden til at modtage et befrugtet æg. Rent hormonelt skal kroppen være klar, og derudover er blodgennemstrømning et vigtigt element. Blodgennemstrømning til og fra livmoderen er meget vigtig for at blive gravid, og ikke mindst for at bibeholde og gennemføre en graviditet. Som udgangspunkt er der blod nok i livmoderen. Men når et befrugtet æg sætter sig fast, kræves der mere blod, og her kan blodtilførelsen være svær at få op i omdrejninger. Et forringet tilbageløb af blod fra livmoderen kan også være et problem. Forklaringen er, at venerne hæver og en udtrækning af væske og affaldsstoffer fra venerne kan forekomme. Konsekvensen når cellerne og vævet hæver er, udover dårligere kredsløb, at affaldsstoffer ophobes, og derfor må en forringet vævskvalitet forventes. Tilsammen kan denne nedsatte blodgennemstrømning og forringede vævskvalitet tænkes, at føre til en nedsat mulighed for at blive gravid, og dernæst en formodet risiko for spontan abortid,
Æg og sædcelle kan ikke mødes af naturlig vej
Hvis en mand og en kvinde ikke kan blive gravide ad ”naturlig vej” kan det også være relationen mellem æggestokken og æggelederen der er årsagen. Bughinden omfavner rent fysisk de nævnte strukturer og er ofte årsagen til problemerne. Efter f.eks. operationer, traumer eller sygdomme som PCOS eller endometriose, vil bughinden blive ”stram”. Konsekvensen er, at et æg har svært ved at blive ”fanget” af og transporteret i æggelederen, og derved komme videre i systemet. En anden forklaring kan igen være, at tilbageløbet af blod er forringet. I dette eksempel findes forklaringen i, at æggelederen er meget snæver (ca. 0,6 mm i diameter), og at den er omkranset af vener. Et forringet tilbageløb af blod medfører hævde vener. Når venerne hæver, presser de på æggelederen, og dette pres lukker af for transporten heri. Det er i æggelederen at æg cellen og sædcellen naturligt mødes, så når transporten ikke længere er mulig, så kan æg og sædcelle ikke mødes.
Hvordan kan osteopaten hjælpe?
En osteopatisk behandling vil typisk fokusere på at optimere anatomien i bækkenet. Her behandles som nævnt i eksemplerne blandt andet blodgennemstrømningen til og tilbageløbet af blod væk fra bækkenet, samt bughinden. Igen er det en individuel vurdering, hvordan og hvad der skal behandles.
Arterierne. Arterierne behandles ved at stimulere de ryghvirvler hvorfra nerverne, som kontrollerer arterierne kommer fra. Nedsat bevægelighed i de enkelte ryghvirvler, ”irriterer” nerverne, og er derfor med til at skabe muskulære sammentrækninger i arterierne, og derved forringe gennemløbet af blod i arterierne. Som behandling kan osteopaten bevæge og mobilisere ryghvirvlerne for at opnå ”normal” bevægelighed, og derved skabe en afspænding af musklerne i arterierne, med forøget gennemløb til følge.
Venerne. Tilbageløbet i venerne fra bækkenet er anatomisk asymmetrisk opbygget. Venstre side er meget vigtig i relation til bækkenet, da meget af tilbageløbet af blod fra bækkenorganerne skal forbi nederste del af tyktarmen og den venstre nyre. Højre side er mere ukompliceret, da blodbanerne fra bækkenet løber direkte til de store vener. Formodet nedsat og kompromitteret bevægelighed af især nyren og tyktarmen på venstre side, påvirker blodgennemstrømningen negativt, og det er osteopatens opgave at genoprette dette. Osteopaten kan med blide hænder og bløde bevægelser på maven og ryggen, strække vævet i alle retninger, for således at få den nederste del af tyktarmen og venstre nyre til igen at bevæge sig frit. En fri bevægelighed af organerne tillader at vi via åndedrættet masserer og stimulerer organerne. Denne stimuli af organerne har en stærk drænerende effekt på venesystemet, og er derfor en essentiel og vigtig del i at opnå et mere ”normalt” blodflow.
Bughinden. Bughinden strækkes og løsnes i området omkring eventuelt arvæv og omkring æggestokkene. Det er i området omkring æggestokkene, at en ”forkert” spænding i bughinden oftest påvirker relationen mellem æggestok og æggeleder. Bughinden løsnes her med blide stræk og bevægelser, først overfladisk og senere i dybden. Både æggestok og æggeleder relationen løsnes sammen med de vigtige arterier og vener til og fra livmoderen. Når bughinden igen er ”løs”, optimeres muligheden for at æggelederen igen kan ”fange” et æg og en graviditet på naturlig vis kan finde sted. Idet arterier og vener også behandles med denne tilgang, forøges muligheden for en succesfuld graviditet.
Du kan læse mere om dalende fertilitet og naturlige veje til graviditet HER
Du kan læse om methylkviksølv som årsag til manglende graviditet HER
Du kan læse læge Claus Hanckes artikel om infertilitet HER
Du kan læse mere om Tommy Hedelund HER
Kunne du lide denne artikel Svært ved at blive gravid? Læs osteopatens råd?, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du kan også dele artiklen, hvis du kender nogen, den kunne interessere, og husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.