Kan vores børnebørn blive bedsteforældre?

Forsiden Viden og Forskning Kan vores børnebørn blive bedsteforældre?

     2
Gæsteskribent

Claus Hancke

Læge Claus Hancke arbejder med orthomolekylær sygdomsbehandling. Orthomolekylære læger tilbyder naturlig og individuel behandling med udgangspunkt i den enkeltes biokemiske status. Han er en sand ildsjæl og kæmper for individuelle og skræddersyede behandlingsformer. Han har blandet sig i samfundsdebatten og er fortaler for behandling af selve årsagen til eventuelle symptomer samt for anvendelse af naturlige tilgange til sygdomsbehandling som eksempelvis gode fedtsyrer, aminosyrer, vitaminer og mineraler.

Denne artikel er skrevet af læge Claus Hancke og har tidligere været bragt i Ugeskrift for Læger.

I de seneste år en der sket en bekymrende ­udvikling i vor sundhedstilstand. En udvikling, jeg er blevet mere og mere betænkelig ved. Jeg vil ikke være dommedagsprofet, men man skal vel heller ikke bare stå og glo, medens toget kører. Vi kan jo godt gøre noget. Hvad er det egentlig, der er sket de seneste år?

Vi har set en stigning i antallet af kræftsyge, og alene brystkræft er steget med 70% siden 2.verdenskrig. Vi ser tiltagende resi­stensproble­mer over for mikroorganismer, stagnerende til faldende levetid, faldende sædkvalitet, flere og flere ufrivilligt barnløse par – nu 20% – og en række andre betænkelige udviklinger, som synes at trække stik imod den fremgang, vi ellers har vænnet os til. Kan vi, med denne udvikling, være sikre på, at også vore børnebørn kan blive bedsteforældre? Eller er der ligefrem grund til at tvivle på mulighederne for artens over­levelse ?

Har vi det egentlig ikke meget godt? – I hvert fald i Danmark? Har vi ikke Verdens bedste sundhedsvæsen? – og endda helt gratis? Måske ikke helt.

Trods videnskabens fremskridt er levealderen i Danmark faktisk stagneret igennem de seneste 15 år, så vi nu ligger iblandt de tre lande i Europa, der har den korteste levetid. Vi er det land i Norden, der har den højeste børnedødelighed. Ikke flatterende tal for et land, der har vænnet sig til at være på Verdens A-hold.

Men hvad med de strålende lægevidenskabelige fremskridt? Kan de ikke redde os? Næppe. Måske endda tværtimod. De store, dyre, højteknologiske operatio­ner har ikke rokket en tomme ved middellevetiden, selv om de har gjort et stort indhug i sundhedsbudgetterne. Hver niende, der ligger på sygehus, er indlagt på grund af toxin/medicin-påvirkning, og hver femte, der ligger på sygehus, bliver underernæret, efterhånden som indlæggelsen skrider frem. Sundhedsvæsenet er desværre blevet mere og mere fokuseret på de indviklede og højteknologiske løsninger, og overser ofte de simple løsninger.

Idag er lavteknologi = lavstatus i sundhedssektoren.

Helten i ”Den Gyldne Lægeroman” er oftest kirurgen, der kæmper med blod og liv og død. Det er sjældent, han er bedriftslæge. Det er i forskningslaboratorierne og på operationsstuerne, at helte ger­ningerne foregår. Der er ikke den samme glamour over profylakse, miljø-medicin og ernæringsrådgivning, som derfor rangerer lavt for den, der har sin karrière at tænke på. Det er synd, for det er en nærliggende tanke, at det netop er disse tre fag, der kunne rokke ved de røde tal, der præger befolkningens sundhedsstandard i disse år.

For eksempel er det jo en regel, at en læge skal informere sin patient om bivirkninger ved den medicin, han ordinerer ham, og ligeså skal farvehandleren mærke sin maling efter fareklas­se. Men hvad med grillbaren, slagteren og grøn­thandleren? Der er ingen lov om varedeklaration af kunstigt fremstillet mad, som ligner naturprodukter. Ikke et ord om mængden af hormoner i kødet, tungmetaller i fisken, om fritureoliens oxidationstal og indhold af trans-fede syrer, ikke et ord om at drivhusgrønsager mangler vitale mikronæringsstoffer, som eksempelvis selén.

I vores fødevarer og drikkevand forekommer der toxiner og hormonlignende stoffer fra industri og landbrug, og hvis det ikke er nok, så får vi også lidt flour i tandpastaen til at skrubbe det oxiderede kviksølv af vore amalgamfyldninger i tænderne. Kviksølv, som er så giftigt, at selv det mindste batteri ikke må smides i skraldebøtten. Men som derimod erklæres ugiftigt, når vi tygger på det. Det kan være, at vi skal til at spise vore brugte batterier.

Den internationale videnskab er nu ved at blive mere opmærksom på begrebet metaltoxicitet. Naturligvis er der først og fremmest fokuseret på tungmetallernes effekt på den cellulære biokemi, men også jern, kobber og aluminium vises øget interesse. Måske vi en dag vil revidere vor anvendelse af aluminiumholdige mavesyremidler, ligesom man i sin tid måtte revidere sin anvendelse af kalomel (Kviksølvklorid) som mavemedicin. Også kalomel ansås som helt ufarligt, og blev indtil midten af dette århundrede anvendt som mavemedicin og var almindeligt anvendt til børn for smerter ved tandfrembrud. Da man omkring 1954 forbød kalomel, forsvandt sygdommen acrodyni stort set fra verdenskortet ( sygdommen blev også kaldt ”pink disease”, fordi børnene fik opsvulmede, lyserøde hænder og fødder). Det kunne vi måske lære noget af.

Miljømyndighederne har efterhånden erkendt, at det er illusorisk at forestille sig al byjord renset for tungmetaller. Man er indstillet på at acceptere tilstanden og i stedet lægge restrik­tioner på brug af jorden, dyrkning af grøntsager, børns leg og så videre. Vi må med andre ord indstille os på at leve i disse forurenede omgivelser. Disse forhold kræver en helt ny tankegang, som vort nuværende sundhedsvæsen slet ikke er gearet til. En tankegang, som implicerer nye værdisæt om først og fremmest information til befolkningen, ægte sygdomsforebyggelse, og uortodokse behandlingsmetoder.

Hvis der satses målrettet på “lavkaste-områderne” profylakse, miljø-medicin og ernæringsrådgivning, så kan jeg måske få min lille drøm opfyldt, små fire generationer frem.

Du kan læse mere om kviksølv i maden og infertilitet her
Du kan læse om D vitamin og infertilitet her
Du kan læse min artikel Har alle danskere en diagnose i 2020? her 
Du kan læse min artikel om hvor mange danskere, der hvert år dør af medicin her
Du kan læse min artikel om Funktionel Medicin her
D
u kan læse mere om bogen Bliv naturligt gravid her

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.