Adaptogener – hvad er adaptogener?

10 feb, 2018 | Viden og Forskning

Adaptogener – hvad er adaptogener? Adaptogener er det nye sort indenfor stress- og energibehandling, men hvad er adaptogener?

Adaptogener er betegnelsen for en gruppe urter, der kan styrke og hjælpe dig og din krop til mere energi, mindre stress og større balance. Vi kan således i de kommende år forvente at finde masser af adaptogene urter tilsat fremtidens fødevarer. Adaptogene urter kan hjælpe kroppen med bedre at håndtere stress og træthed og samtidig kan de øge energidannelsen. Adapt betyder at tilpasse sig, og adaptogener hjælper kroppens indre biokemi med at tilpasse sig, så både immunforsvar, hormonbalance og energiproduktion styrkes og balanceres. Det geniale ved de adaptogene urter er, at de er i stand til henholdsvis at stimulere og hæmme kropslige funktioner, afhængigt af behovene på det givne tidspunkt.

Adaptogener virker hurtigt og effektivt, og det bedste af det hele er, at der umiddelbart ingen negative bivirkninger er ved indtag. Mine tre personlige favoritter blandt adaptogene urter er Schisandra, Ginseng og Rosenrod, men også urterne rhodiola, ashwagandha, gurkemeje, ginseng og lakridsrod kan betegnes som adaptogener.

Schisandra udvindes af den røde frugt fra Schisandraplanten. Frugten indeholder adaptogener, der øger immunforsvarets evne til at modstå stress og sygdom. Schisandra er i særdeleshed velegnet til kvinder. Den kan øge vores udholdenhed og styrke os mentalt, når vi har meget om ørerne. Schisandra kan give dig en kærkommen og hjælpende hånd, hvis du føler dig udmattet og svag. Shisandra kan også hjælpe mod så mangeartede lidelser som forkølelse, hoste, nedsat syn, lavt blodtryk, hjerteinsufficiens, tristhed, lungebetændelse, for lidt eller for meget mavesyre samt mod en svækket lever og en række mavetarmlidelser. Bærrene fra Schisandraplanten indeholder en række potente plantenæringsstoffer, såkaldte lignaner, der blandt andet kendes som schisandriner og gomisiner. Det er især disse to typer lignaner, der kan købes som ekstrakter, tonics og kosttilskud. Shichandra må ikke indtages af gravide.

Ginseng har været anvendt i Fjernøsten i årtusinder. Såvel kinesere som japanere og koreanere har anvendt ginsengroden som et styrkende og energistimulerende middel. Ginseng er et særdeles potent adaptogen, som er velegnet, særligt til mænd. Muligvis fordi en af ginsengs mest kendte effekter er evnen til at kunne fremme mænds seksuelle præstationsevne. Der findes mange forskellige former for ginseng, men den mest kendte form er Panax ginseng. Det er også den mest velundersøgte. Panax ginseng indeholder mere end 200 forskellige aktivstoffer, men det er særligt to af stofferne, nemlig ginsenosider og polyacetylener, som forskerne har koncentreret sig om at undersøge. Forskningsforsøg har vist, at stofferne i ginseng kan øge din udholdenhed, være gavnlig mod stress samt have en gavnlig effekt ved kræft og type 2-diabetes. Undersøgelser har ligeledes vist, at polyacetylenerne i ginseng har en række supplerende egenskaber, da de formår at stimulere immunforsvaret, regulere blodtrykket, mildne infektioner og sænke kolesteroltallet. Vær opmærksom på kvaliteten, når du skal købe ginseng. Køb det rene og ufortyndede Panax ginseng. Ginseng kan indtages som tonic, ekstrakt eller i kapselform, men bør ikke indtages af gravide.

Rosenrod kan kaldes for Nordens mirakelurt. Asien har deres schisandra og ginseng, her i Norden har vi Rhodiola rosea, også kaldet rosenrod. Rosenrod er et fantastisk adaptogen, muligvis det, der allerbedst lever op til sit navn som tilpassende urt. Det tilpasser sig nemlig dine kropslige balancer og regulerer, støtter og kvikker op, alt efter, hvad der er behov for. Rosenrod har en ganske særlig evne til at regulere blodsukkerniveauerne, til at beskytte kroppen under stress og til at styrke ydeevnen. Det kan øge dine mentale præstationsevner, virke beroligende og humørforstærkende, regulere og styrke immunforsvarets evne til at beskytte dig, blandt andet mod influenzainfektioner. Det er ganske enkelt en fænomenal urt, der kan udvirke små afbalancerende mirakler i din krop. Du kan også normalisere dit blodtryk og dine kolesteroltal og meget mere ved indtag af rosenrod.

Du er væsentligt at gøre opmærksom på, at det ikke er tilrådeligt at indtage flere forskellige adaptogener samtidigt, ligesom du skal være opmærksom på ikke at indtage stimulanser som kaffe, te og alkohol i store mængder sammen med adaptogenerne.

Du kan læse mere om Rosenrod HER
Du kan læse mere om gurkemeje HER
Du kan læse mere om Vagusnerven og stress HER
Du kan læse mere om hormoner og vitaminer og mineraler HER

Kunne du lide denne artikel Adaptogener – hvad er adaptogener?, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du kan også dele artiklen, hvis du kender nogen, den kunne interessere, og husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hormoner har også brug for vitaminer

Hormoner har også brug for vitaminer

Vi producerer mange forskelligartede signalstoffer og hormoner i vores væv og kirtler overalt i kroppen. De er helt og aldeles afhængige af en tilstrækkelig forsyning af både vitaminer og mineraler for at kunne producere signalstoffer og hormoner af høj kvalitet....

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.