D vitamin kan beskytte dig

19 mar, 2020 | Viden og Forskning

D vitamin kan beskytte dig. D vitamin kontrollerer dit immunforsvar og kan beskytte dig mod blandt andet luftvejsinfektioner og vira. Den første, der påviste D vitamins immunmodulerende virkning var den amerikanske forsker Michael Holick, der for femten år siden rettede vores opmærksomhed mod det vigtige D3 vitamin. Indtil da havde vi en opfattelse af, at D3 vitamin blot var et vitamin, der transporterede calcium ind i knoglerne. I dag er vi langt klogere. Som med betydningen af mange andre vitaminer og mineraler.

Overlæge Henrik Hey fra Vejle sygehus har forsket i D vitamin og er en af de kapaciteter herhjemme, der ved mest om D vitamins store sundhedsmæssige betydning. Du kan læse hans artikel om emnet via linket herunder. Det er et faktum, at D vitamin kontrollerer immunforsvaret, og at du har D vitamin receptorer i stort set alle kroppens organer. Tilstrækkelige mængder D vitamin er således helt afgørende for bevarelse af indre sundhed og balance. D vitamin har også en form for hormonlignende effekt, der har betydning for cellernes vækst og udvikling, og så kontrollerer og modulerer det dit immunforsvar, og kan, ved tilstrækkeligt høje niveauer, beskytte og styrke dig.

Fornylig har danske forskere fra Københavns Universitet med professor Carsten Geisler i spidsen påvist, at D vitamin nærmest kan tænde eller slukke for immunforsvarets T-celler. T-cellerne uskadeliggør blandt andet potentielt skadelige stoffer, men forskerne opdagede, at der skulle D vitamin til at vække eller aktivere T-cellerne. Der skal simpelthen være tilstrækkelige mængder D3 vitamin i blodet for at kroppens fronttropper T-cellerne overhovedet kan aktiveres og destruere uønskede elementer.

Senest viser en global metaanalyse, foretaget af et internationalt forskerteam, at D vitamintilskud vil kunne hjælpe til at beskytte mennesker mod akutte luftvejsinfektioner. Forskerne har gennemgået 25 randomiserede, kontrollerede studier med mere end 11.000 deltagere i aldersgruppen 0-95 år. Analysen er offentliggjort online i The BMJ, og du kan finde link herunder.

Vi danner D vitamin ud fra solens stråler og kroppens kolesterol. Tilstrækkeligt høje niveauer beskytter os mod udvikling af en lang række sygdomme, herunder også luftvejsinfektioner og vira. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at D vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der potentielt kan overdoseres. Der er tale om en omvendt J formet kurve, hvor for lidt og for meget er næsten lige skidt. Rammer du de optimale niveauer imellem 80-120 nnm/l året rundt, så er du optimalt beskyttet.

Cirka halvdelen af alle danskere skønnes at mangle D vitamin allerede i november måned, og cirka 15% lider af svær mangel. Det er særdeles uheldigt, også fordi det ikke er muligt at spise sig til det livsvigtige D3 vitamin, det skal indtages i form af D vitamin kosttilskud vinteren igennem, hvis altså ikke du jævnligt rejser ned i solen. Behovene er individuelle, for vi optager og omdanner D vitamin forskelligt.

En overlæge fra Odense Universitetshospital udtalte i en tv udsendelse for nogle år siden, at såfremt alle danskere anbefales og indtager et tilskud af D3 vitamin hele året, så vil man kunne spare cirka 16-17% af det samlede danske sundhedsbudget. Så stor betydning har D3 vitamin for dit immunforsvar, i beskyttelsen af din organisme og i forebyggelsen af sygdomme.


Morgennyhederne 17.03.2020 Allan Ramdrup Thomsen

Fornylig udtalte professor og virolog fra Rigshospitalet, Allan Ramdrup Thomsen, at skulle man selv gøre noget i forhold til Corona virus, så kan det at sikre sig tiltrækkeligt høje D vitamin niveauer, være noget af det, der er bedst evidens for kan have beskyttende virkning. Flere observationsundersøgelser har da også forbundet lave vitamin D-niveauer med større modtagelighed overfor akutte luftvejsinfektioner og vira.

Du kan som sagt ikke spise dig til tilstrækkelige D vitamin niveauer, og her i Danmark danner vi reelt kun D vitamin i juni, juli og august, hvor solen står højt på himlen. De D vitaminlagre, vi opbygger der, holder gennemsnitligt i nogle måneder, hvorfor mange danskere, der ikke tager tilskud, kan komme i mangel allerede i november, december måned.

Ønsker du at tage et tilskud af D vitamin, så kan jeg personligt anbefale dem jeg selv tager, nemlig food state former som Nature’s Own eller Nani D3 vitamin. Pharma Nords D pearls er også gode, ligesom Biotic D mulsion eller Life Extension liposomal D3 vitamin også er gode for dem, der kan have udfordringer med optagelighed og omdannelse. Dine niveauer i blodet må gerne ligge på 80-120 nnm/l året rundt for optimal beskyttelse. Niveauerne kan måles i en blodprøve. Husk, at alle vitaminer og mineraler arbejder sammen, hvorfor det optimale vil være at tage D vitamin tilskud sammen med en god multivitamin. Det kan eksempelvis være Nature’s Own CoQ10 multi, Terra Nova multi eller life drink eller Life Extension multi, afhængig af hvem du er, og hvordan din fordøjelse fungerer. Ønsker dig og dine alt godt.

Her kan du læse overlæge Henrik Heys artikel D vitamin er vigtigt for knoglesundheden
Her kan du læse mere om, hvad der er Vigtigt at vide om D vitamin 
Her kan du læse artiklen D vitamin kontrollerer dit immunforsvar

Referencer: Adrian R Martineau, David A Jolliffe, Richard L Hooper, Lauren Greenberg, John F Aloia, Peter Bergman, Gal Dubnov-Raz et al.; ”Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data”; BMJ 2017; 356 doi: ttps://doi.org/10.1136/bmj.i6583 Published 15 February 2017, BMJ 2017;356:i6583
Martin Kongsbak, Trine B. Levring, Carsten Geisler, and Marina Rode von Essen; The Vitamin D Receptor and T Cell Function; Front Immunol. 2013; 4: 148. Published online 2013 Jun 18. doi: 10.3389/fimmu.2013.00148 PMCID: PMC3684798 PMID: 23785369
Cannell JJ, Zasloff M, Garland CF et al. (2008) On the epidemiology of influenza. Virol J. 5:29. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16959053

Ginde AA, Mansbach JM, Camargo CA Jr. (2009) Association between serum 25-hydroxyvitamin D level and upper respiratory tract infection in the Third National Health and Nutrition Examination Survey. Arch Intern Med. 169:384-390. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19237723
Martineau AR, Jolliffe DA, Hooper RL et al. (2017) Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ. 356:i6583. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28202713
Urashima M, Segawa T, Okazaki M et al. (2010) Randomized trial of vitamin D supplementation to prevent seasonal influenza A in schoolchildren. Am J Clin Nutr. 91:1255-60. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20219962
von Essen MR, Kongsbak M, Schjerling P et al. (2010) Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nat Immunol. 11:344-349. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20208539

Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.

Var du tilfreds med denne opskrift artikel D vitamin kan beskytte dig? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Vi ved i dag, at søvnen er vigtigt for vores livskvalitet, koncentrationsevne og humør. Tidligere anså man søvnen som en form for ligegyldig, inaktiv tilstand, i dag ved vi, at der foregår en masse i blandt andet hjernen, mens vi sover. Her dannes en række afgørende...

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet, og vi danskere udsættes for påvirkninger fra pesticidrester og PFAS stoffer, når vi drikker vandhanevandet. Det gælder i særlig grad det kræftfremkaldende stof PFOA. PFOA er et af de mest skadelige og sygdomsfremkaldende kemikalier i...

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Snart er det højsæson for vanilje, og der findes vel næppe noget, der kan fremmane en stemning og forventning om velsmag, som vanilje. Der er vægtige grunde til at vælge den ægte vare, når du skal købe dette skønne krydderi, også selvom det er den næstdyreste...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!