Er de anbefalede D3-vitamindoser i Danmark sat for lavt?

Efterår og vinter byder på mørke i Danmark og dermed også øges behovet for tilskud af D3-vitamin.

Vi ved, og har vidst i mange år efterhånden, at D3-vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne, og siden 2004 har man vidst, at hovedparten af danskerne manglede D vitamin i november måned. Primært fordi den bedste kilde til D3-vitamin er solens stråler, og vi har her i de nordlige lande, lange og mørke vintre. Desuden er det ikke muligt at spise sig til tilstrækkeligt D3-vitamin gennem maden. Mangel på D3-vitamin er stærkt forbundet med øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme, hvoraf flere har vist sig at kunne forbedres ganske afgørende ved enten tilstrækkelig sol- eksponering eller ved indtag af kosttilskud med D3-vitamin.

Alligevel skulle der gå helt fra 2004 og frem til 2020 før den danske Sundhedsstyrelse og Fødevarestyrelse tog initiativ til at anbefale alle danskere at indtage D3-vitamin fra september til maj. 400 i.u. (10 mcg) anbefalede de, at vi tog, og primært for at forebygge knogleskørhed. Hvor disse anbefalede doser stammer fra, får stå hen i det uvisse, men nu står det klart, at blot en time eller to i solen om sommeren, ofte helt naturligt kan give op til 20-25,000 i.u. D3-vitamin, altså mange gange højere doser, end de officielle anbefalinger. Derfor har mange forskere da også undret sig over regeringens og styrelsernes konservativt lave  anbefalinger.

Et forskerhold fra USA, Tyskland, Østrig, Polen og Grækenland har for nylig i tidsskriftet Nutrients foreslået, at de anbefalede daglige doser i vinterhalvåret fastsættes til 50 mcg. Eller 2000 i.u., altså en FEMDOBLING af de nuværende anbefalede doser. Forskerne baserer deres vurdering på en såkaldt meta-analyse, hvor de har gennemgået samtlige forskningsresultater vedrørende fordele og ulemper ved indtag af forskellige D3-vitamindoser, og anbefaler som sagt på baggrund heraf en femdobling af anbefalingerne.

I forbindelse med et tidligere studie (se reference herunder) screenede man rutinemæssigt ved indlæggelsen samtlige patienter på et hospital i Cincinatti, Ohio, for D3-vitaminmangel. Studiet blev påbegyndt i juli 2011 og de indlagte blev tilbudt tilskud med D3 vitamin, enten for at rette op på eller forebygge mangel. Studieforløbet kørte over syv år, og i løbet af denne tid var der mere end 4700 patienter indlagt, hvoraf langt de fleste takkede ja til tilskud med enten 5000 eller 10.000 IU/dag D3 vitamin. På grund af bekymringer for bivirkninger gik kun nogle få med til at indtage større mængder, der spænder fra 20.000 til 50.000 IE/dag. Der var dog ikke en eneste patient, der fik D3-vitamin bivirkninger i form af hypercalcæmi eller andre former for bivirkninger, der ville kunne tilskrives tilskud af vitamin D3. Tværtimod oplevede rigtig mange af  patienterne bedring, både i sygdomme og almentilstand. Sammenfattende var konklusionen, at langsigtet tilskud med D3-vitamin i doser fra 5000 til 50.000 IU/dag synes at være sikkert at indtage.

På The Mayo Clinic i USA har man igennem mange år med særdeles gode resulter behandlet sclerosepatienter med store doser D3-vitamin. 20,000 i.u. gives patienterne dagligt, og der har ikke været et eneste rapporteret tilfælde af bivirkninger. Tværtimod er antallet af attacks blandt patienterne faldet drastisk.

Mange danskere mangler stadig D3-vitamin om vinteren, og det mærkede mange særligt under Covid pandemien. En artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, viser, at mangel på specifikke mikronæringsstoffer, som vitaminerne og mineralerne selen, zink og D vitamin, kan være en del af forklaringen på et nedsat immunforsvar. Vores jord i Danmark er selenfattig, zink kan det være vanskeligt at få tilstrækkeligt af, og vi kommer ikke nok ud i solen uden solcreme med faktor. Også selvom vi gør, så er de fleste danskeres D3-vitamin depoter brugt op i november/december måned og fyldes først op igen i juli/august. Meget tyder derfor på, at de fleste af os får alt for lidt D3-vitamin, zink og selen, blandt andet på grund af næringsfattige råvarer og mangel på udendørs aktiviteter. Forskerne bag den artikel, der her henvises til, mener, at såfremt disse mikronæringsstoffer tilføres, så vil det formodentlig kunne forebygge, beskytte og hjælpe os mod en lang række alvorlige infektioner og sygdomme.

 D3-vitamin doser er individuelle, og blandt mennesker, der vejer mere end gennemsnittet eller har mørkere hud eller går tildækket, er behovet langt højere, end ovenfor beskrevet. Derfor virker det også helt mærkværdigt, at lægerne ikke rutinemæssigt måler danskernes D3-vitaminniveauer i november måned, men derimod frarådes at gøre dette – af Sundhedsstyrelsen. Det vurderes af en række læger, at der vil kunne spares mange penge på de samlede sundhedsbudgetter, såfremt alle havde tilstrækkeligt høje niveauer.

Disse sygdomme omfatter blandt andet astma, psoriasis, gigt, knogleskørhed, sclerose og tuberkulose, men også mod influenza og covid har D3-vitamin vist sig effektiv.

Hvorfor får vi det indtryk, at de livsvigtige vitaminer og mineraler slet ikke eksisterer for danske læger og styrelser. Hvad skyldes det, og hvorfor ser ingen en interesse i at spare mange penge på sundhedsvæsenet via den forebyggende indsats, som tilstrækkelige D3-vitaminniveauer vil kunne medføre? –  samt selen, og zink, og magnesium og så videre?

D3-vitamin indtages bedst som separat tablet, der er fremstillet i kombination med sundt fedt. Det øger optageligheden. Kombiner gerne med en multivitamin, ligeledes af høj food-state kvalitet, det øger effekten.
Du kan læse mere via links herunder, og mine personligt foretrukne D3 vitaminprodukter er Nature’s Own D3 vitamin, Nani D3 vitamin eller Pharma Nord D-Pearls.

Referencer:
Veugelers PJ, Ekwaru JP.; “A statistical error in the estimation of the recommended dietary allowance for vitamin D”; Nutrients. 2014 Oct 20;6(10):4472-5.
Pludowski, P.; Grant, W.B.; Karras, S.N.; Zittermann, A.; Pilz, S.;”Vitamin D Supplementation: A Review of the Evidence Arguing for a Daily Dose of 2000 International Units (50 µg) of Vitamin D for Adults in the General Population”; Nutrients 2024, 16, 391
Heaney, R.; Garland, C.; Baggerly, C.; French, C.; Gorham, E. Letter to Veugelers, P.J. and Ekwaru, J.P.; “A Statistical Error in the Estimation of the Recommended Dietary Allowance for Vitamin D”; Nutrients 2014, 6; pp. 4472–4475
McCullough PJ, Lehrer DS, Amend J.; “Daily oral dosing of vitamin D3 using 5000 TO 50,000 international units a day in long-term hospitalized patients: Insights from a seven year experience”; J Steroid Biochem Mol Biol. 2019 May;189:228-239
Jan Alexander, Alexey Tinkov, Tor A. Strand, Urban Alehagen, Anatoly Skalny and Jan Aaseth, Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against agressive COVID-19, Nutrients 2020, 12(8), 2358

Du kan læse mere her om Ny forskning i relation til D3 vitamin
Du kan læse mere her om Kan vitaminer og mineraler beskytte dig?
Du kan læse mere her om Manuka honning

Var du tilfreds med denne artikel; Er de anbefalede D3-vitamindoser i Danmark sat for lavt? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.