Er der PFAS i fisk?

15 feb, 2023 | Viden og Forskning

Opdateret 22.03.23 kl 08,10
Vi var mange, der var rystede over fundene af PFAS i økologiske æg. Det viste sig at stamme fra det fiskemel, som de økologiske avlere har anvendt i foderblandinger i stedet for GMO soja. Et klogt valg, synes jeg umiddelbart, lige indtil det viste sig, at selv de små fisk i Nordsøen indeholdt høje PFAS niveauer. PFAS ophober sig i fiskenes lever. og da det er hele fisken, der anvendes i produktionen af fiskemel, der ovenikøbet tørres, hvorved vandindholdet fjernes, så kan koncentration af PFAS i fiskemelet blive høj.

Æggeproducenterne reagerede dog lynhurtigt, fjernede foderet med fiskemel, fodrede hønsene uden fiskemel, og har nu indsendt æggeprøver til analyse. Men der er lidt ventetid på PFAS analyser, så måske kommer vi til at vente en uge mere på friske forsyninger af økologiske æg i forretningerne.

Er der PFAS i fisk?

Men ovenstående oplevelse fører selvfølgelig til mistanker om havenes tilstand og grad af PFAS forurening – og dernæst fiskenes. Mængden af fluorstoffer i Nordsøen er åbenbart så højt, at de mindste fisk, der lever i vandet, ikke kan anvendes som hønsefoder. Det er herhjemme primært de små fisk som tobis, brisling og afskær fra sild, der anvendes til fiskemel, men når de indeholder så store mængder PFAS, hvordan ser det så ikke ud med de større fisk, er de egnede til menneskefoder?

En række læger og forskere har på det seneste været sendt på banen for at dysse PFAS skandalen i Danmark ned. Fiskemelsbranchen dysser også, men de benhårde fakta er, at rigtig mange lande, foruden Danmark, har udledt masser af PFAS og særligt det nærmest allermest giftige PFOS i Nordsøen. Vi må se i øjnene, at forureningen er massiv.

Derfor findes der ved målinger som regel PFAS i fisk og skaldyr. Mon ikke, at Fødevarestyrelsen skulle melde ud om dette?

Ærlig talt, hvem kan i denne situation overhovedet få den tanke, at dette problem skal tales ned. Det skal tværtimod tales op, og den ansvarlige Miljøstyrelse, der har godkendt og godkendt PFAS stoffer, skal stoppe med det lige nu og omgående. Det her gælder vores og vores børns sundhed og fremtid.

Philippe Grandjean mener

Philippe Grandjean er en af verdens førende indenfor miljømedicin, han er professor og forsker på Syddansk Universitet, og han er et af de mennesker, der ved allermest om PFAS, og som også har advaret os allermest. Philippe udtaler følgende til mig og Madforlivet:

“Vi har al mulig grund til at være bekymrede over de høje koncentrationer af PFAS omkring os. Vi er nødt til at undersøge langt mere og tilegne os den fornødne viden. Vi vidste allerede for 10 år siden, at PFAS  stofferne stort set er unedbrydelige og meget giftigere end vi tidligere troede. Der forestår en stor opgave og en stor oprydning af årtiers hensynsløse anvendelse af PFAS.”

Reference: PFAS exposure and risk of cancer

Her kan du læse mere om Hvad er PFAS og PFOS og hvad kan du selv gøre?
Her kan du læse artiklen Forbyd fluorstoffer NU

Var du tilfreds med denne artikel Er der PFAS i fisk? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Ny viden om magnesium og blodtryk

Ny viden om magnesium og blodtryk

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.