Er mælk vigtigt for knoglerne?

Mange af os er vokset op med mantraet om, at mindst ½ liter mælk om dagen giver sunde knogler. Denne “sandhed” er stadig gældende i Danmark, hvor skolemælken nærmest er obligatorisk og hvor mælkeindustrien sidder med ved bordet, når nye officielle kostråd skal udformes. Ikke mange ernæringsfaglige i Danmark tør udfordre landbruget og mejerierne, som da også financierer en stor del af forskningen indenfor ernæring i Danmark. Men passer det nu også at mælk er så sundt og så vigtigt for vores knogler?

Lytter vi til forsker og professor ved Harvard University, David Ludwig, så er svaret nej. Mælk er jf. ham hverken livsnødvendigt eller væsentligt for knoglesundheden. Han har netop publiceret en artikel i tidsskriftet Journal of the American Medical Association Pediatrics under overskriften (frit oversat) “Er den officielle anbefaling om tre daglige glas mælk videnskabeligt velunderbygget?”. Han gør op med de officielle amerikanske anbefalinger om tre daglige glas mælk til børn, dels fordi mælk, som han skriver, ikke giver nogen nævneværdig ernæringsmæssig gevinst, og dels anfægter han amerikanernes tendens til at tilsætte sukker og aroma/smagsstoffer til mælken.

Herhjemme drikker vi rigtig meget mælk. Vi er næsten syltet ind i en mælkekultur, som det kan være vanskeligt at bryde ud af. Mange børn får i en alt for tidlig alder modermælkserstatning baseret på komælk, mange får ofte mælk til morgenmaden, mælk til madpakken og kakaomælk anbefales stadig som optimal energikilde efter sport og træning. Vi spiser hurtige måltider bestående af yoghurt med mysli og indtager drikkeyoghurter og smoothies tilsat mælk. På hospitalerne giver de kræftpatienter proteindrikke, fremstillet af kasein fra komælk, også selvom alt tyder på, at kræftpatienter med fordel kan være yderst varsomme med et for højt indtag af mælkeprodukter.

Mælk kan være en udmærket proteinkilde, såfremt mælkeprodukter tåles og fordøjes effektivt. Her må vi lytte til kroppen. Gentagne hals-, bijule- og ørebetændelser kan være tegn på, at kroppen ikke tolerer mælk særlig godt. Uanset tolerence, så indeholder homogeniseret mælk proteiner og hormonlignende stoffer, der i for store mængder kan give os alle sammen sundhedsmæssige udfordringer og skabe ravage i den indre biokemi. Et højt indtag af væksthormonerne GTF 1 og GTF 2 og på proteinstoffet kasein, der findes i mælk, har i studier vist sig at kunne øge risikoen for udvikling af en række sygdomme, herunder kræft. Derfor kan vi alle sammen med fordel være opmærksomme på hvor meget mælk vi indtager.

Børnelæger, forskere og udenlandsk forskning peger i dag i retning af, at et højt indtag af homogeniserede mælkeprodukter kan ses som en mulig del af forklaringen på den stigende udvikling af:

• Type 1 diabetes – sukkersyge

• Mellemørebetændelser – ørebørn og indsætning af dræn i ørerne

• Autisme – ADHD – ADD

• Kræft

• Knogleskørhed

• Overvægt

Der er derfor al mulig god grund til, at vi får undersøgt mælks potentielt sundhedsskadelige effekter i kroppen. Vi må nødvendigvis i Danmark have nedsat et uvildigt organ til varetagelse af forskning indenfor sammenhængen mellem mad og sundhed. Genopliv Ernæringsrådet og lad det for statslige midler forske uafhængigt af industrien. Den nutidige uheldige sammenblanding af industrielle interesser, officielle kostråd, forskere og en Fødevarestyrelse, der ikke er uvildige, fungerer ganske enkelt ikke. Det er ikke værdigt. I et ressourcestærkt land som Danmark må det være muligt at kunne forske uden finansiering fra industrien. Vi bør også gøre det lovpligtigt at offentliggøre alle forskningsresultater uanset resultatet.

Mælk er ikke et livsnødvendigt næringsstof for mennesker. Det er heller ikke afgørende for sunde knogler, og der findes masser af naturlige og sunde fødevarer, der er rige på såvel calcium som magnesium. Magnesium er ligeså vigtigt for knoglesundheden som calcium, og det ene bør aldrig indtages uden det andet i forholdet 1:1. Du kan læse her, hvilke andre helt naturlige og velsmagende fødevarer du eller dit barn kan spise for at få tilstrækkeligt med calcium og magnesium hver dag.

Kilde: JAMA Pediatr. 2013;167(9):788-789. doi:10.1001/jamapediatrics.2013.2408

Læs også:

Er mælk sundt?
Viden om Mælk
Kvinde Kend Din Kalk
Læge Per Bennickes artikel om komælk
Mælk og kræft
Sunde alternativer til komælk

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.