Er soja sundt?

24 apr, 2013 | Viden og Forskning

Er soja sundt?

Japans befolkning har verdens højeste gennemsnitlige levealder, og ikke nok med det, de holder sig også sundere og slankere i langt flere år, end alle os, der bor i den vestlige del af verden. Hvad er japanernes hemmelighed monstro? Der er tre grundlæggende forskelle på vores livsstil, hvad enten vi lever i Vesten eller i Japan:

  1. Japanerne spiser og lever grundlæggende rigtig sundt. De spiser masser af grønsager og fisk hver dag og meget lidt sukker, mælk og brød
  2. Japanere rører sig mere hver dag, end de fleste vesterlændinge
  3. Det ligger dybt i en japaners bevidsthed, at vægten skal holdes livet igennem

I Japan spiser de grønt og fiskerigt og indtager primært fermenterede sojaprodukter og i meget mindre doser, end vi gør i Vesten. De spiser misosuppe, tempeh og anvender små mængder tamari som supplement til deres mad.

Vi vesterlændinge har koncentreret hovedparten af vores madindtag omkring brød, pasta, sukker, mælkeprodukter, kød og kartofler. Vi har hørt om soja, og tror måske at det er deri japanernes hemmelighed ligger. Derfor spiser vi – bevidst eller ubevidst – større og større mængder GMO (genmodificeret) og ufermenteret soja. Ufermenteret GMO soja anvendes i stor stil i dyrefoder, i proteinprodukter til sportsfolk, i sojamælk og tilsættes masser af færdigretter. Vi spiser muligvis denne form for soja i en misforstået tro på, at soja er sundt og kan forebygge sygdomme. Eller også fordi det er billigt og lettilgængeligt? Problemet er, at vores storforbrug af ufermenteret GMO soja slet ikke har den samme sygdomsforebyggende effekt som de små mængder fermenteret soja, som japanerne spiser. Faktisk tværtimod.

Derfor vær varsom med dit indtag af soja, spis kun fermenterede sojaprodukter som miso, tempeh og tamari suppleret med masser af grønsager og fisk. Læs meget mere i næste uge i mit nyhedsbrev om soja.

Læs også:

GMO soja – værd at vide om GMO soja 
Viden om Soja og Sojabønner 

Vær varsom med Soja – også Sojamælk 
Anbefalinger om Soja 

Var du tilfreds med denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.