Fedt optages og anvendes forskelligt
Fedt anvendes forskellige steder i kroppen. Noget anvendes til forbrænding, men andet anvendes til andre og mere udsøgte funktioner i organismen. De indgår blandt andet i opretholdelsen af vores mange milliarder cellemembraner og har afgørende betydning for cellernes sundhed.
Læs alt om sunde fedtsyrer.
De omdannes også til blandt andet eicosanoider, en slags hormonlignende stoffer, der faktisk styrer cellernes aktivitet. De kan fremkalde sundhed, men også lige det modsatte. Det er kvaliteten, mængden og formen af det fedt, du vælger at spise, der afgør, om du holder den fine balance i fedtindtaget, der har ganske betydelig indflydelse på din sundhed.
Når vi taler ernæring bruger vi ofte betegnelsen kilokalorier (kcal) eller kilojoule for energi. Netop fedt er en fantastisk energikilde, idet vi for hvert gram fedt får ca. 9 kcal pr. gram i modsætning til protein og kulhydrater der ”kun” giver os ca. 4 kcal pr. gram. Denne beregningsform forudsætter dog, at alt det fedt vi indtager anvendes i forbrændingen. Det er så bare ikke tilfældet, da fedt også anvendes til mange andre formål i organismen, og visse typer fedt er livsvigtige for os, andet lige det modsatte. Kvalitet, mængde og form er også her afgørende. Generelt spiser vi for meget fedt, primært i form af raffinerede omega 6 planteolier som vindruekerne-, majs- eller solsikkeolie. De fleste får også meget mættet animalsk fedt. Her kan det betale sig at være den fedtbevidste forbruger:
1. Spis ganske lidt mættet fedt og vælg fx 1 spsk. gammeldags kærnet smør eller jomfrukokosolie hver dag. Fravælg kødpålæg, færdige salater etc.
2. Suppler maden med 1-2 spsk. ekstra jomfruolivenolie, fx. over salaten, hver dag. Fravælg vindruekerne-, majs- eller solsikkeolie samt andre raffinerede omega 6 olier.
3. Spis gerne lidt nødder, kerner og frø samt sardiner, ansjoser, sild eller økologiske ørred eller laks hver dag. Suppler med tilskud af omega 3, enten Zooca omega 3, Nani omega 3 fra vildlaks, Nordic Natural cod liver oil eller Puori fiskeolie.
1. Optagelighed
Fedt består af en kæde af kulstofatomer bundet til brintatomer. Deres form er afgørende for kroppens evne til at optage og anvende fedtet optimalt. Forskellene i struktur kan udmønte sig i afgørende forskelle i anvendelse, og mange fedtsyrer kan være sværere for kroppen at anvende end eksemplevis voks-estre fra plankton.
1. Triglycerider
Langt hovedparten af de fedtsyrer vi indtager, serveres for kroppen i form af triglycerider. Et glycerolskelet, hvortil der er koblet tre fedtsyrer, der varierer i længde og form, afhængig af, hvilke fedtsyrer der er tale om. Under fordøjelsen kobles fedtsyrerne fra glycerolskellet og anvendes til mange forskellige processer i kroppen. Fiskeolie er i triglycerid form, og når man opkoncentrerer en fiskeolie, så foregår det ved, at man kemisk ændrer typerne af fedtsyrer i triglyceridet. Man kobler visse fedtsyrer fra glycerolskelettet og erstatter dem med andre. Processen kaldes omestring. Det er en hyppigt anvendt procedure i fiskeolieindustrien med det formål at kunne præsentere højere niveauer af fedtsyrerne EPA/DHA i en enkelt kapsel. ,Niveauer, der er langt højere og i et anderledes forhold, end de forkommer naturligt i fiskene. Forskningen på området er ikke ubetinget tydelig, men personligt er jeg ikke tilhænger af opkoncentrerede fiskeolier, men derimod af naturlige eller af omega 3, udvundet af plankton. Kroppen er intelligent og omdanner selv EPA til DHA efter behov, og det er ikke altid, at høje doser er bedre.
2. Fosfolipider
Fedtsyrerne i vores cellemembraner består af fosfolipider. Cellemembranernes sundhed og styrke er helt afgørende for en velfungerende organisme. Fedtsyrerne i eksempelvis krillolie er for det meste bundet til glycerolskelettet i form af fosfolipider, hvorfor optageligheden her er høj. Desværre er krillolie rig på fedtsyren arachidonsyre, der kan være stærkt inflammationsfremmende, hvorfor jeg personligt ikke anvender krillolie.
3. Voks-estre
Voks-estre betegnes som mono-estre, og de er de lettest tilgængelige fedtsyrer for kroppen at anvende. Kemisk betegnet består de af fedtalkoholer, der er tydeligt forskellige fra fedt i alle andre olier. Biotilgængeligheden er dokumenteret højere, idet voks-estre optages dobbelt så effektivt sammenlignet med fx. omestret og opkoncentreret fiskeolie. Det betyder i realiteten, at du får dobbelt så meget ud af disse fedtsyrer, når du spiser dem. Disse fedtsyrer er langsomt fordøjelige, det betyder også, at deres sundhedseffekt bliver større, blandt andet ifht insulinfølsomhed, stofskifte og vægtregulering med mere.
Omega 3, fremstillet af Calanus plankton, forhandles bl.a. under navnet Zooca og består af voks-estre, ovenstående er en af grundende til, at det er mit personlige valg af omega 3 tilskud.
Referencer:
Trond Ulven, Elisabeth Christiansen; “Dietary Fatty Acids and Their Potential for Controlling Metabolic Diseases Through Activation of FFA4/GPR120”; Annual Rev of Nutrition; Vol. 35:239-263
Cook CM, Hallaråker H, Sæbø PC, Innis SM, Kelley KM, Sanoshy KD, Berger A, Maki KC.; “Bioavailability of long chain omega-3 polyunsaturated fatty acids from phospholipid-rich herring roe oil in men and women with mildly elevated triacylglycerols”; Prostaglandins Leukot Essent Fatty Acids. 2016 Aug;111:17-24
Terje Steinar Larsen et al; “Possible Health Effects of a Wax Ester Rich Marine Oil”; REVIEW article, Front. Pharmacol., 26 June 2020, Sec. Inflammation Pharmacology
Du kan læse mere om fedt og fedtkvaliteter i denne artikel Sundt fedt – fakta om fedt
Her kan du læse mere om Omega 3 fedtsyrer – sådan får du nok
Her kan du læse mere om Calanus omega 3
Her kan du læse artiklen Omega 3 mod inflammation
Du kan se en udsendelse på DK4 hvor jeg fortæller om sundt og usundt fedt HER
Var du tilfreds med denne artikel om Fedt optages og anvendes forskelligt? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.