Frugtjuice – pas på dit indtag af frugtjuice

1 jan, 2022 | Viden og Forskning

Frugtjuice – pas på dit indtag af frugtjuice. Måske nyder du gerne et glas appelsinjuice sammen med din morgenmad, men et nyt studie peger på, at det kan være en rigtig dårlig ide. Studiet kæder et højt indtag af frugtjuice sammen med for tidlig død. Studiet er publiceret i det medicinske tidsskriftet JAMA Network, og forskerne har igennem seks år fulgt 13.440 personer over 45 år. Deres indtag af sukkerholdige drikke og frugtjuice er i perioden sammenholdt med deltagernes dødelighed. Der blev fundet en statistisk sammenhæng imellem et højt indtag af blandt andet frugtjuice og så forhøjet dødelighed.

Drikker du mere end to glas frugtjuice hver dag, så øger du din risiko for tidlig død med 24%, ifølge studiet.

Hører du til de mange, der tænker, at frugtjuice er sundt og vitaminrigt, så er det tid til en revurdering. Der er nemlig voldsom stor forskel på at indtage den hele frugt eller at indtage presset juice eller saft, hvor fibrene er sorteret fra. Sukkerindholdet i frugtjuice kan således påvirke kroppen i samme grad som sukker i eksempelvis sodavand, saft, kager eller slik. Det er sundere at spise den hele frugt, men det skal stadigvæk ske med omtanke.

Risikoen for udvikling af høje inflammationsniveauer, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og fedtlever stiger ved et højt indtag af sukkerholdige spiser og drikke. Derfor skal du heller ikke bare spise løs af frugt, selvom frugt indeholder mange sundhedsfremmende enzymer, vitaminer og fibre. Det sundeste er, hvis hovedvægten i måltiderne lægges på grønsager, og så kan du supplere med et til to stykker frugt eller lidt bær dagligt, der med fordel kan spises med et par mandler. Mandler indeholder nemlig både proteiner og sunde fedtstoffer og dermed hjælper de med at holde balance i blodsukkeret.

Netop derfor anbefaler jeg også smoothies med masser af grønt, hjemmelavede grønne yoghurter og desserter, hvor grønsager som spinat, broccoli og kål blendes med eksempelvis avocado, et æble, citron og masser af mandler, nødder og kerner. På denne måde skaber du fuldtnærende måltider, der er fiberrige, sunde, nærende og blodsukkerstabiliserende.

Vi er alle sammen klar over, at sukker, sodavand og saft med mere kan påvirke vores sundhed negativt. Måske kommer det derfor bag på mange, at et glas appelsinjuice faktisk har et sukkerindhold, der svarer til ti sukkerknalde. Vælg derfor din mad og drikke med omhu, prøv eksempelvis nedenstående smoothies, der er sunde og fiberrige og også smager rigtig godt.

Reference: Lindsay J. Collin, Suzanne Judd, Monika Safford, MD, et al; “Association of Sugary Beverage Consumption With Mortality Risk in US Adults A Secondary Analysis of Data From the REGARDS Study”; JAMA Netw Open. 2019;2(5):e193121. doi:10.1001/jamanetworkopen.2019.3121
OBS – dette studie har ikke set nærmere på årsagssamenhænge, og derfor anfører forskerne, at der er behov for flere studier indenfor dette område. 

Du kan finde opskriften på Tarmbakteriernes festmåltid HER
Dui kan finde opskriften på Knogle Booster smoothie HER
Du kan finde opskriften på Tarm Booster smoothie HER 
Du kan finde opskriften på grøn morgenmads bowl HER
Du kan finde opskriften på rød Acai morgenmads bowl HER

Var du tilfreds med denne artikel om Frugtjuice – pas på dit indtag af frugtjuice? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Spis dig til bedre hukommelse

Spis dig til bedre hukommelse

Spis dig til bedre hukommelse, det er muligt og særdeles velunderbygget. Ny forskning i levende hjernevæv Forskere ved University of Edinburgh har netop offentliggjort en banebrydende opdagelse inden for Alzheimers forskning. Forskerne har anvendt menneskeligt...

Granatæbler er supersunde – læs alt om granatæblekerner

Granatæbler er supersunde – læs alt om granatæblekerner

Granatæblekerner eller granatæblesaft indeholder så mange gavnlige plantenæringsstoffer, at hvis du spiser granatæblekerner eller drikker granatæblejuice hver dag, så kan disse stoffer have en seriøst styrkende og beskyttende effekt på din krop og hjerne samt hjælpe...

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

Omega 3 fedtsyrer er livsvigtige for vi mennesker og hører til blandt de såkaldte essentielle fedtsyrer, som vi skal have via mad eller tilskud, fordi vi ikke selv kan danne dem. Alt for mange danskere mangler de vigtige omega 3 fedtsyrer. Jeg hopper derfor lige ud i...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.