Gode råd om Hamp, Hampefrø, Hampefrøolie

29 mar, 2013 | Viden og Forskning

Hamp, hampefrø og hampefrøolie er fantastiske produkter og hamp er en afgrøde, som vi efter min mening slet ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at integrere i vores daglige madlavning. Hamp forbindes ofte med produktion af cannabis, men der findes flere forskellige arter af hamp, hvoraf kun den ene anvendes til cannabisproduktion. Den hampplante, der anvendes til udvinding af hampefrøolie og hampeprotein, som vi kan spise, indeholder ikke euforiserende stoffer i nævneværdig grad. Derimod er den sprængfyldt med sunde og nærende fedtsyrer og aminosyrer, som gør den til en helt unik fødevare.

Hamp er dog meget mere end en fødevare. Indtil omkring år 1800 blev cirka 80% af vores metervarer som tøj og sengetøj etc. fremstillet af hamp eller hør. Papir, skolebøger og reb blev fremstillet af hamp, og sågar Henry Fords første bil var fremstillet til at kunne køre på en ”benzin”, der indeholdt hampeolie. Dyrkning af hampeplanten kan spores helt tilbage til de gamle ægyptere og kinesere, og indtil det 20. århundrede udgjorde dyrkning af hamp en af de mest indtjenende afgrøder i verden. I dag er hampeplanten en lidet anerkendt afgrøde, men det har hjemlige pionerer sat sig for at ændre på, og de relancerer nu hampefrøolie og hampeprotein på det danske marked.

hampefrø

Hampefrø er i sig selv yderst næringsrige. Med et indhold på cirka 45% sunde, essentielle fedtstoffer og cirka 35% protein, herunder samtlige essentielle aminosyrer, udgør hampefrø et yderst næringsrigt supplement til  vores daglige mad.

Hampefrø indeholder i lighed med hørfrø den essentielle omega 3 fedtsyre alpha-linolensyre ALA, men adskiller sig ved også at indeholde omega 6 fedtsyren gamma-linolensyre GLA, sågar i et næsten optimalt forhold. Frøene er desuden rige på lignaner, der er befordrende for såvel tarm som kolesterolniveauer. Dermed indeholder hampefrøolie en noget nær ideel fedtsyrefordeling. Hampefrøolie er eksempelvis anvendelig i salater, dressinger, supper og smoothies.

hampefrøolie

Hampefrøene har ligeledes et højt proteinindhold. Ganske usædvanligt for en plantebaseret afgrøde indeholder de alle ti essentielle aminosyrer. Derfor kan hampeproteinpulver være et optimalt supplement for vegetarer, veganere, topidrætsudøvere samt for alle os andre, der blot gerne vil supplere eksempelvis vores morgenmad med proteiner af høj kvalitet.

Du kan læse mere om hampefrøolie HER
Du kan læse mere om hampeprotein HER
Du kan finde opskriften på lækre hampeproteinbars HER
Du kan bestille Nyborggaards økologiske hampeprodukter på shop.nyborggaard.dk

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Godt at vide om vitaminer

Godt at vide om vitaminer

Det er vigtigt her at slå fast, at vitaminer og mineraler er livsvigtige for os mennesker. Mangel på mikronæringsstoffer kan føre til en lang række sygdomme, og netop derfor burde der undervises i disse mikronæringsstoffers betydning på landets medicinske uddannelser....

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.