Kan nedsat hørelse forebygges med omega 3?

13 aug, 2014 | Viden og Forskning

Nedsat hørelse er en udbredt lidelse i såvel Danmark som i USA, men kan nedsat hørelse forebygges med omega 3 fedtsyrer?

Dr. Sharon G. Curhan fra Harvard Medical School har i sin søgen efter forebyggende tiltag mod nedsat hørelse, fundet en interessant sammenhæng imellem lave omega 3 niveauer og nedsat hørelse. Nedsat hørelse kan have mange årsager, men en god hørelse kræver en effektiv blodgennemstrømning i det indre øre. Hendes hypotese var og er, at omega 3 fedtsyrer, fra blandt andet fisk, ikke alene vil kunne øge blodtilførslen, men også øge blodkarrenes fleksibilitet og styrke samt nedsætte graden af inflammation i det indre øre. Hun gennemførte et studie, hvor hendes forskerteam fulgte 65,000 voksne kvinder i 18 år. Og ja, de fandt en klar sammenhæng imellem lave omega 3 niveauer og øget risiko for udvikling af nedsat hørelse. Studiet blev udført som en del af Harvard Medical Schools store Nurse Study.

Resultatet af forskningen viser, at vi ved at spise fisk to gange om ugen eller ved at tage tilskud af fiskeolie af høj kvalitet, kan nedbringe risikoen for udvikling af nedsat hørelse med 22%. Indtag af omega 3 af høj kvalitet kan således anvendes forebyggende mod nedsat hørelse, og efter min mening allerbedst i kombination med en multivitaminmineralpille af høj kvalitet, der sikrer kroppens anvendelse og beskyttelse af de sarte fedtsyrer.

Du kan læse min artikel Sådan forebygger du høretab her
Du kan læse mere om gode kilder til omega 3 her
Du kan læse mere om den bedste fiskeolie her
Du kan læse mere om vitaminer og mineraler her
Kilde: “Fish and fatty acid consumption and the risk of hearing loss in women” Am J Clin Nutr. 2014 Nov;100(5):1371-7.

Var du tilfreds med denne artikel, så må du mægtig gerne klikke “synes godt om” herunder og dele den med dine venner. Du er også velkommen til at abonnere på mit gratis nyhedsbrev, der udkommer hver måned med nyt om mad og sundhed.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.