Lad os gøre drikkevandet til et tema i valgkampen!

5 sep, 2022 | Viden og Forskning

Lad os gøre drikkevandet til et tema i valgkampen!

Rent drikkevand er ikke længere en selvfølge i Danmark, og eksperterne forudser, at problemet kun bliver værre. De anbefaler stærkt, at vores drikkevand renses, før det sendes ud. Nye analyseresultater viser, at det er muligt, men vi mangler ansvarlige, handlekraftige politikere.

Fokus er for øjeblikket rettet på gruppen af giftige flourstoffer, også kaldet PFAS og PFOS. De truer, sammen med pesticidrester og mange andre sundhedsskadelige stoffer, vores drikkevand og sundhed. Både danske og udenlandske forskere advarer imod disse giftige stoffer igen og igen, og i de seneste måneder har man næsten dagligt i medierne kunne læse om PFAS-forurening overalt i landet.

Der findes cirka 12,000 forskellige fluorstoffer. I Danmark tester vi for 4-12 ud af disse 12,000. FIRE til tolv – du læste rigtigt. Grænseværdien for PFAS i drikkevandet er herhjemme sat til 2 ng/l. På hvilken baggrund vides ikke, men Danmarks miljøforsker nummer et, Philippe Grandjean, har til TV2-news oplyst, at den efter hans mening bør være 0 ng/l. USA forventes at komme med et forbud og en grænseværdi på 0 inden længe.

Vi kan ikke vente med at handle, for det er ikke uden grund, at man kalder gruppen på cirka 12,000 flourstoffer for verdens farligste kemikalier. De mistænkes for at påvirke vores hormon- og immunforsvar negativt, øge risikoen for visse former for kræft, skade vores reproduktionsevne og nedsætte effekten af vacciner, som vi jo ellers i høj grad sætter vores lid til i disse år. Fluorstofferne er ikke-nedbrydelige og vanskelige at udskille og komme til livs. For mig at se, er det nødvendigt at reagere omgående og gøre flg.:

1. PFAS skal forbydes. Vi kan og vi skal forbyde det nu, også selvom det betyder enegang i EU.
2. Drikkevandet skal renses, før det sendes ud til de danske husstande, og det skal gå hurtigt.
3. De personer, der har været udsat for høj eksponering fra PFAS, skal hjælpes.

Det er skræmmende og frustrerende, at de eneste, der ikke ser ud til at have vores drikkevandskvalitet på dagsordenen er dem, der rent faktisk både kan og bør gøre en forskel, nemlig politikerne. Temaet er end ikke indeholdt i det nye finanslovsforslag, og miljøministeren skubber problemet ud til kommunerne, holder dem ansvarlige og synes i øvrigt at trække sagen i langdrag. Måske til efter et valg?

Derfor skal vi gøre drikkevandet til et tema i valgkampen! Del denne artikel, skriv læserbreve og lad os få rent drikkevand på dagsordenen. Indtil da, kan du gøre som jeg, rense dit vand.

Her kan du læse artiklen Forbyd fluorstoffer Nu
Her kan du læse artiklen Så rens da det vand

Var du tilfreds med denne artikel Lad os gøre drikkevandet til et tema i valgkampen!? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.