Mælkesyrebakterier Kan Hjælpe Mod Allergi

6 jun, 2017 | Viden og Forskning

Mælkesyrebakterier kan hjælpe mod allergi, og det har længe været velkendt, at en sund og velafbalanceret tarmflora har overordentlig stor betydning for vores almene sundhedstilstand. Nyere forskning peger nu på, at tilskud af mælkesyrebakterier også kan have god effekt i relation til allergi.

Også i relation til allergi ser tarmfloraen ud til at spille en afgørende rolle, og vi kan således med stor sundhedsfordel gøre en indsats for at optimere vores tarmbiota, som tarmfloraen også kaldes. At tage et tilskud af mælkesyrebakterier er let og enkelt, men ofte glemmes de effektive mælkesyrebakterier i behandlingen efter eksempelvis antibiotika kure eller ved lidelser som irritabel tyktarm, kolik eller allergier. Antibiotika kan redde liv, men man skal huske, at antibiotikaen slår såvel de uønskede som de ønskede bakterier ihjel. Derfor skal tarmfloraen bygges op igen med mælkesyrebakterier, mælkesyregærede grønsager eller velsyrnet økologisk yoghurt. Det er også værd at være opmærksom på, at konventionelle kød- og mælkeprodukter kan indeholde rester af glyphosat (aktivstoffet i Round up, som anvendes til sprøjtning af den GMO soja, som dyrene får i deres foderblandinger), og disse små men hyppige påvirkninger kan også påvirke tarmfloraen negativt.

Mælkesyrefloraen har betydning for hele kroppens sundhed, og derfor kan det betale sig at holde den i balance. Størstedelen af vores immunforsvar er knyttet til tarmen og påvirkes af eventuelle ubalancer. Har du symptomer på fordøjelsesbesvær, irritabel tyktarm, allergi eller andre ubehagelige tarmrelaterede lidelser, kan det  være en god investering at tage en kur med probiotika, som mælkesyrebakterierne også hedder. Husk, at probiotika tages bedst i kapselform, sammen med et måltid, og hver kapsel skal indeholde mindst 30 mia. levende kulturer for optimal effekt.

Det er særligt afgørende at tage en effektiv probiotika kur efter behandling med antibiotika. Den effektive antibiotika slår ikke alene de ubudne bakterier ned, men også alle de gavnlige. Det kan skabe ubalancer, hvis ikke der rettes op på balancen med det samme. Små børn med kolik er ofte født med en tarmflora i ubalance, og her kan der være rigtig stor fordel i at give probiotika,  der er fremstillet med særligt fokus på babyers tarmflora. Det kan gives til baby blandet i lidt modermælk fra 10-14 dage efter fødslen. Mange ældre kan også have gavn af jævnlige probiotika kure til optimering af fordøjelse og immunforsvar.

Der findes mange probiotika produkter på markedet, også mange der ikke indeholder tilstrækkelige mængder af levende kulturer. Det har jeg blandt andet erfaret ved selv at tage dem, men også ved at lave hjemmelavet yoghurt, hvortil jeg har afprøvet en del af præparaterne. Der var kæmpestor forskel. Dem jeg har absolut bedst erfaringer med er Udo’s Probiotic, der findes i såvel børne, voksen og ældre udgaver, samt en ekstra stærk, der kan anvendes ved særlige behov. Solgars probiotika og Biosyms probiotika er også effektive, blot check, at de indeholder mindst 30 mia. levende kulturer per kapsel. Probiotika kapslerne skal opbevares på køl.

Du kan læse mere om betydningen af mælkesyrebakterier og en sund tarmflora HER
Også børneeksem ser ud til at være knyttet til en utilstrækkelig tarmflora. Læs mere HER
Du kan finde opskriften på Tarmbakteriernes festmåltid HER
Du kan læse mere om tarmfloraens betydning for mundsundheden her på bloggen

Reference: “A Randomized Prospective Double Blind Controlled Trial of the Effect of Probiotics on Allergic Rhinitis Confined to Df, Dp or Dust-sensitive Children,” Lin TY, Chen CJ, et al, Indian Pediatr, 2012 Jun 10;

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.