Stegepande uden fluorstoffer – vælg pfc- og pfas-fri stegepande

15 feb, 2023 | Viden og Forskning

Da det for en del år siden gik op for mig, at slip-let pander og teflonpander indeholder skadelige fluorstoffer som PFC, PTFE og PFAS, blev jeg urolig. For jeg oplevede jo, at mine teflonbelægninger med tiden var blevet ridsede, og tænkte, om det mon kunne frigive potentielt skadelige stoffer til maden?

Vores myndigheder beroliger, men jeg var og er ikke overbevist. Af hensyn til såvel min egen sundhed som miljøets sundhed satte jeg mig derfor for at undersøge markedet og finde de bedste PFC- og PFAS-fri stegepander og gryder.

Styr udenom teflon og slip-let belægning for at undgå fluorstoffer

Rigtig mange danskere har – som jeg havde – teflon-pander og -gryder. Teflon kan være praktisk, for maden brænder sjældent på, du kunne nøjes med mindre fedtstof, de er billige og lette at rengøre. Men det kan også gå udover miljøet og din sundhed.

Så selvom fordelene synes mange, så foreslår jeg, at du lader hensynet til miljøet – og din egen sundhed – vægte højest. De fluorstoffer (f.eks. PFAS, PTFE og PFC), der anvendes i produktionen af teflon, er vanskeligt nedbrydelige, og kan ende i naturen, i din mad og dermed skade dig. Derfor kan det da også undre, at vores Fødevarestyrelse, som vi jo allesammen lønner for at passe godt på os, faktisk godkender slip-let pander med PFAS, og ovenikøbet skriver sådan her på deres hjemmeside (28.03.2023): “Det udgør ingen sundhedsfare, hvis en partikel fra belægningen havner i maden. Den passerer blot igennem kroppen”. Velbekomme siger jeg bare.

PFAS-fri pander og gryder? Gå efter jern og rustfrit stål

Efter grundig søgen fandt jeg frem til, at mine fremtidige pander og gryder skulle være af enten jern eller rustfrit stål for at være fri for skadelige fluorstoffer som PFAS og PFC.  Vælg stegepander uden PFAS, så gå efter PFC fri, PFAS fri, Fluorcarbonfri eller uden fluorstoffer for at være sikker.

Disse overflader ville ikke afgive nogle former for uønsket kemi, ligesom levetiden på produkterne er længere end for køkkenudstyr med slip-let belægninger.

Jeg har en del jernpander efterhånden, og jeg valgte mærket deBuyer, der har en mangeårig tradition for produktion af jernpander til alle formål. De holder godt – der er faktisk livstidsgaranti, når du som almindelig forbruger køber en deBuyer jernpande.

Rengøringen går ligeledes let i varmt vand, panderne skal blot vedligeholdes med olie, ligesom du ved opstarten skal gi’ din nye jernpande en lidt større behandling med olie, men det er hele indsatsen værd.

Jeg har både en almindelig pande, en omeletpande og en pandekagepande, og jeg bruger dem hyppigt og flittigt og er meget glad for dem. De kan også anvendes i ovnen.

Pande fra deBuyer, der er fri for fluorstoffer

Vælg gryder af rustfrit stål for jævn varmefordeling – og brug gerne køkkenredskaber af træ

Til mine gryder, valgte jeg rustfrit stål fra samme firma deBuyer. Dem er jeg ret begejstret for, for de fordeler varmen jævnt og er lette at rengøre.

Jeg har indkøbt de fleste gryder og pander med glaslåg hos Laurentius i Skagen, der har et kæmpe udvalg og stor ekspertise. Det er en fantastisk køkkentøjsforretning, så måske kan det være en god ide at kombinere et hyggeligt besøg i Skagen med indkøb af en ny pande af allerhøjeste kvalitet. Du kan læse mere her om deBuyer

Det kan være en rigtig god ide at bruge køkkenredskaber af træ frem for metal, det forlænger pander og gryders levetid, ligesom det altid er en god ide ud fra et sundhedsperspektiv at undgå hård stegning eller overophedning.

Sådan undgår du PFC-kemikalier, når du sætter mad på køl

Et andet godt og bæredygtigt tip er at bruge tallerkener eller Wrappy til at dække eventuelle madrester med, når du sætter dem på køl. Til madpakken, er det bedst at bruge en god gammeldags madkasse (uden phtalather) og økologisk madpapir eller Wrappy.

Professor Eva Bonefeld-Jørgensen har forsket i fluorstoffernes (PFAS og PFC’erne) indvirkning på vores hormonbalance, fertilitet og risiko for bryst- og testikelkræft.
En oversigt over de hidtige studier er offentliggjort af National Cancer Institute, og peger på en øget risiko for flere former for kræft, for personer, der udsættes for PFAS og andre fluorstoffer.

Heldigvis er det netop blevet besluttet at forbyde PFC’er i mademballage i Danmark fra 1. juli 2020. PFAS i mange andre produkter kniber det mere med at få forbudt. Heldigvis er det med panderne og gryderne op til hver enkelt af os at gøre noget ved, for mig personligt har det ikke været et svært valg.

Læs mere her om Balladen om PFAS og teflon i pander
Her kan du læse mere om Hvad er PFAS pg PFOS og hvad kan du selv gøre?
Her kan du læse artiklen Forbyd fluorstoffer NU
Her kan du læse artiklen Forskere i PFAS opråb – forbyd PFAS NU

Var du tilfreds med denne artikel om Stegepande uden fluorstoffer – vælg pfc- og pfas-fri stegepande? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Vær varsom med omega 6-planteolier

Vær varsom med omega 6-planteolier

Omega-6 rige planteolier som solsikke- majs-, soja-, tidsel- og vindruekerneolier kan være yderst sundhedsskadelige at indtage. En australsk undersøgelse fra 2013, viste med stor tydelighed, at hjertesyge, åreforkalkede mænd, der skiftede deres indtag af mættet fedt...

Transfedtsyrer – historien om et farligt fedtstof

Transfedtsyrer – historien om et farligt fedtstof

For 22 år siden udkom min første bog om fedt, et emne jeg interesserede mig for - og stadig interesserer mig levende for - i særlig grad på grund af den voldsomme og stærkt fejlagtige ”fedt er farligt” kampagne i 90’erne, hvis budskab desværre stadig sidder dybt i...

Derfor skal du kun vælge certificeret økologisk palmeolie

Derfor skal du kun vælge certificeret økologisk palmeolie

For femten år siden var min familie og jeg på Borneo, en fantastisk smuk ø med regnskove, smuk natur, formidabel dykning og god mad. Vi havde en uforglemmelig rejse, nok en af de bedste vi nogensinde har været på. I særlig grad nød vi vores ophold på et øko lodge midt...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!