
Pas godt på kroppens største organ – huden
Det er en god investering at passe godt på kroppens største organ – huden. Rigtig mange danskere døjer med hudproblemer, faktisk så mange, at op mod en fjerdedel af alle konsultationer hos landets praktiserende læger handler om hudproblemer. Det er måske ikke så opsigtsvækkende, når man tager i betragtning, at huden er kroppens største organ. Opsigtsvækkende er det derimod, at lægerne mangler viden om hudens sundhed.
Vores hud er en forunderlig størrelse. Udover at være kroppens største organ, som dækker et areal på næsten to kvadratmeter, fungerer vores hud også som beskyttelse mod en lang række ydre påvirkninger, som UV-stråling, mikroorganismer og kemikalier. Huden er endvidere et sanseorgan, som registrerer både smerte og velvære, for eksempel reagerer huden, som vi ved, på berøring. Endelig hjælper huden med at regulere vores kropstemperatur og væskebalance. Så der er ualmindeligt gode grunde til at passe på sin hud – også ud over de rent kosmetiske.
Lægerne føler sig ikke klædt på til hudlidelser
Mange praktiserende læger føler sig slet ikke klædt godt nok på til at behandle og rådgive om hudproblemer. Og det til trods for at op mod 25 % af alle konsultationer netop handler om dette, og at helt op mod 70 % af den danske befolkning på et eller andeet tidspunkt, oplever behandlingskrævende hudsygdomme. Det drejer sig blandt andet om akne, godartede hudforandringer og atopisk eksem – en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, der giver tør, kløende og irriteret hud – som nogle af de almindeligst forekommende, ud af mange flere.
På medicinstudiet er der ikke afsat mange timer til hudens sundhed, hvilket virker uforståeligt set i lyset af, at huden er et speciale med mere end 3.000 forskellige mulige diagnoser. Den manglende viden hos de praktiserende læger kan udmunde i forkerte eller manglende behandlinger, ligesom det kan resultere i for få eller uhensigtsmæssige henvisninger til de specialiserede hudlæger, der i øvrigt har uforskammet lange ventetider.
Hudproblemer kan være udtryk for noget, du ikke tåler
Hudproblemer kan være fysisk generende, men kan også føles problematiske af kosmetiske grunde, eftersom vores hud bæres udenpå kroppen, hvor andre kan se den. Det kan virke fristende at købe sig fattig i dyre hudprodukter i håbet om, at de kan løse problemerne, men de bedste løsninger tilføres ikke nødvendigvis udefra. Hudproblemer som irritation, rødmen, udslæt og kløe er nemlig ofte kroppens måde at fortælle dig, at der er noget i din levevis, som ikke er optimal. Det betyder omvendt også, at der heldigvis er mange ting, du selv kan gøre, hvis din hud fortæller dig, at der er noget, der stresser den. Ofte er huden det første sted en eventuel fødevareintolerance viser sig, det være sig reaktioner på mælk, gluten, sukker, tilsætningsstoffer eller andet.
For huden reagerer på, hvad vi putter indenbords. Sunde, velkomponerede måltider, baseret på økologiske grønsager, sunde fedtstoffer og gode proteiner kan gøre underværker for din huds velbefindende og udseende. Sørg for at få de anbefalede 600 gram grøntsager og frugt; gerne fra bær, kål og gulerødder, som har et højt indhold af vitamin C og E samt betacaroten. De fungerer som antioxidanter og beskytter din hud mod skadelige, frie radikaler.
Det gør D3-vitamin også. Tilstrækkeligt høje niveauer beskytter din hud mod solskoldning og skader fra UV-stråling. Huden producerer selv D3-vitamin, når den udsættes for sollys, men alle os, der bor i det mørke nord, må nødvendigvis tage D3-vitamin i tilskudsform fra august til maj. Du kan finde de seneste nye anbefalinger herunder.
Husk masser af rent vand
Det er også afgørende for din huds sundhed, at du drikker tilstrækkeligt med rent vand. Vand hjælper med at transportere næring ud til dine celler og fjerner desuden affaldsstoffer. Hvis du mangler væske, vil det ofte komme til udtryk i en tør, uelastisk og hurtigt aldrende hud. Inkluder også omega-3 fedtsyrer fra for eksempel økologisk laks, hørfrø, valnødder –eller som kosttilskud fra plankton, som jeg gør via produktet Zooca. Det vil alt sammen afspejle sig din hud og hjælpe dig med at holde den elastisk og smuk.
Og sov godt
Udover at spise og drikke sundt, er det vigtigt, at du prioriterer din søvn. Når du sover, arbejder kroppen med at reparere og forny hudens celler. Søvn stimulerer desuden produktionen af kollagen, som giver huden styrke og elasticitet og modvirker rynker. Under søvnen øges også blodgennemstrømningen til huden, og affaldsstoffer fjernes. En sidste ting, du med fordel kan prioritere for at holde din hud pæn og sund, er mentalpleje. Stress har en negativ indvirkning på din hud og kan fremme dannelsen af akne og rynker, men dette kan du modvirke ved at passe på dig selv med f.eks. yoga, meditation og traveture i naturen. Ved at følge ovenstående råd, vil du ikke bare fremme din huds sundhed, men hele kroppens – fysisk såvel som mentalt. Det er, hvad jeg vil kalde win-win.
Du kan finde mere viden og forskning om Sund hud hele livet – Syv gode råd
Her kan du finde artiklenSådan får du smuk hud
Her kan du læse artiklen om Acne eller uren hud?
Her kan du finde opskriften på Smoothie til hud og hår
Var du tilfreds med denne artikel Pas godt på kroppens største organ – huden? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.