Pesticidrester i frugt og grønt påvirker børns hjerner

10 jul, 2013 | Viden og Forskning


En af verdens førende forskere i miljømedicin, Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet, advarer nu mødre og gravide mod at købe og spise konventionel frugt og grønt. Konventionel frugt og grønt indeholder alt for store mængder pesticidrester, der kan skade børn og fostres hjerner. De kan også skade voksne. Det er i særlig grad gruppen af giftstoffer kaldet organofosfater, der er i forskerens søgelys. Organofosfater anvendes i landbruget til bekæmpelse af insekter og andre skadedyr, og midlerne virker ved at påvirke insekternes hjerner. De kan altså også påvirke vores børns hjerner og forringe deres hukommelse, koncentrationsevne og intelligens.

»Der er meget solid dokumentation for, at børnenes hjerner påvirkes, når mødrene har været udsat for stoffer fra den her gruppe af insektmidler«, siger professor Philippe Grandjean, der også er tilknyttet Harvard University. I en helt ny bog, udgivet på Oxford University Press, præsenterer han den samlede viden på området.

Og det er ikke læsning for sarte sjæle. Udover forringelser af børnenes kognitive evner, er der også målt nedsatte motoriske evner blandt de børn, hvis mødre havde et højt indhold af sprøjterester i urinen. Nogle af børnene havde fysiske ændringer i hjernen, der medfører nedsat funktionsevne, og der blev målt forringelser i intelligens på mellem 3 og 5 procent i tests.

Den danske Fødevarestyrelse oplyser, at man foretager målinger med jævne mellemrum, men der måles langt mindre i Danmark end i vores nabolande. En undersøgelse fra 2007 og 2008 af danske børns urin viste, at danske børns samlede niveau af organofosfater er højere end blandt amerikanske børn. 99% af de danske børn havde rester af et eller flere nedbrydningsprodukter af organofosfateri urinen.

Professor Philippe Grandjean forstår ikke, at de danske myndigheder tillader brugen af disse uprøvede pesticider og sprøjtegifte og kalder det grotesk, at disse skadelige giftstoffer får lov at være på markedet, så de ender i vores mad. Først efter mange års forskning, og når skaden ER sket, kan de forbydes, og så har firmaerne allerede lanceret et nyt middel. »Det er en ond cyklus”, udtaler han.

Der findes kun en måde hvorpå du kan undgå sprøjtegifte og pesticidrester; køb økologisk!

 

Og lad os så kræve en mærkningsordning, så al konventionel frugt og grønt mærkes med store gule labels, hvorpå der står “indeholder pesticidrester”!

Læs om cocktaileffekten. Hvad der sker, når du eller dit barn indtager flere forskellige pesticidrester HER

Læs om hvorfor økologi er det bedste valg HER

Læs om hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.