Sæt fokus på insulin. I mange år har vi været bevidste om vigtigheden af et normalt blodsukker, og vi har været bekendt med betydningen af insulin og vidst, at det er insulin, der styrer blodsukkeret. Sukkersyge eller diabetes og alle følgesygdommene hertil har i adskillige år været et fokusområde blandt læger og forskere. Et af målene har været at kunne forstå reguleringen af og opnåelsen af et normalt blodsukker. Der er imidlertid masser af mennesker, der ikke lider af diabetes og som har et normalt blodsukker, men som alligevel udvikler “diabetiske” følgesygdomme. Man kan derfor ikke blive ved med alene at give blodsukkeret skylden for udviklingen af disse sygdomme. Et stigende antal videnskabelige studier demonstrerer da også insulins betydende rolle i udviklingen af disse sygdomme. Disse videnskabelige undersøgelser viser, at insulin har ansvar for langt mere end reguleringen af blodsukkeret.
Insulins rolle er blandt andet at flytte sukker fra blodet ind i cellerne, så der kan dannes energi. Muskel- og leverceller lagrer desuden eventuelt overskydende sukker fra blodet. De fleste mennesker har således et større eller mindre depot af sukker, som kroppen kan bruge til blodsukkerregulering, hvis nødvendigt. Spiser vi flere kulhydrater end vi forbrænder, så fyldes sukkerdepoterne i lever og muskler støt og roligt op. Jo mere fyldte de er (de kan rumme cirka ½ kilo) des mere insulin skal der til for at transportere yderligere sukker ind i depoterne. Mængden af insulin der skal til for at flytte en vis mængde sukker fra blodet og ind i sukkerdepoterne, afhænger således af, hvor fyldte depoterne er. Når sukkerdepoterne er meget fyldte, kræver det uforholdsmæssig megen insulin. Muskel- og leverceller orker heller ikke altid at tage imod konstante og store mængder sukker. Hvis de udtrættes, så kaldes tilstanden for insulinresistens. Insulinresistens er et forstadie til type II diabetes, og rigtig mange mennesker er insulinresistente, og lider af de deraf følgende symptomer, uden at vide, at det er det, der er galt.
Insulin i for høje niveauer i kroppen er skadeligt og kan påvirke din sundhed negativt. Høj insulinpåvirkning kan over tid føre til forhøjede inflammationsniveauer og sygdom. Høj insulinpåvirkning kan over tid føre til forhøjede inflammationsniveauer og sygdom. Derfor bør der fra officiel side sættes større fokus på de sundhedsrisici, der er forbundet med for høje insulinniveauer. I dag fokuseres der primært på blodsukkerniveauerne.. Der kan også med stor sundhedsmæssig fordel arbejdes med at tilbyde naturlige redskaber til opretholdelse af lave insulinniveauer. For det er heldigvis sådan, at vi selv kan regulere kroppens insulinniveauer, i særlig grad via den mad, vi vælger at spise. Her er KISS-kost® (Klinisk Sænkende kost) fantastisk effektiv. Det handler i al sin enkelhed om at vægte gode fedtstoffer og protein i kosten og fravælge alle former for kulhydrater, der giver hurtige blodsukkerudsving.
Vi lever kun en gang, og det er helt urimeligt, at så mange mennesker trækkes med så mange livskvalitetsforringende sygdomme, som ville kunne helbredes helt eller i det mindste bedres bare ved at spise lidt anderledes – men meget anderledes end de officielle kostråd.
Kunne du lide denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du kan også dele artiklen, hvis du kender nogen, den kunne interessere, og husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.
Du kan læse mere omKISS-kost® HER
Du kan læse min omtale af Bjarne Stigbys bog Spis dig fra Diabetes HER
Du kan finde opskriften på Bjarnes Italienske kødboller HER
og på Broccoli creme HER