Skal vi frygte solen?

1 jul, 2015 | Viden og Forskning

Skal vi frygte solen? Vi bliver i godt humør, når solen skinner, og de fleste af os nyder at solbade og få en god kulør. Og vi kan med sindsro nyde den forhåbentlig solrige sommer, der er i vente, for solens stråler er grundlæggende sunde for os. Intelligent solbadning er nemlig immunstyrkende, livgivende, livsforlængende, sygdomsforebyggende og godt for hud, humør og knogler.

Hvordan hænger det så sammen med, at vi advares om, at det er farligt at solbade? Det er fordi solen kan være en ven, men også en fjende, og intelligent solbadning handler om ikke at opholde sig så meget i solen, at du bliver forbrændt. Forbrænding af huden kan ødelægge hudceller og øge risikoen for kræft.

Solens stråler skal ikke overdrives, men i fornuftige mængder er de super sunde og kan oveikøbet virke livsforlængende. Solen formidler nemlig dannelsen af det beskyttende D3 vitamin, når strålerne rammer huden. Det er kolesterolet, der ad forskellige omveje omdannes til det aktive D3 vitamin. D3 vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne i kroppen, og det har nærmest hormonel status. Det beskytter os mod sygdom og faktisk også mod forbrænding.

Når solens stråler rammer huden, så danner vi D vitamin, men kun hvis vi har tilstrækkeligt med kolesterol at danne det ud fra. Solcreme med faktor hæmmer over 90% af kroppens D vitamin dannelse, og vi danner kun D vitamin, når solen står højt på himlen.

Disse udfordringer gør tilstrækkelig dannelse af det vigtige D3 vitamin til en vanskelig affære i Danmark, idet vi som regel kun har rigtig sommer med høj sol i juli og august måned. Vi kan i disse måneder danne lidt ekstra D vitamin, der ryger på lager til mere mørke tider, men det er sjældent tilstrækkeligt til, at det kan holde kroppen forsynet hele året. Derfor er det nødvendigt for de fleste af os at tage tilskud af D3 vitamin fra september til maj.

Så når nu solen titter frem og det bliver sommer i Danmark, så kan det være en god ide at dyrke solen, men med måde. Sørg for at få mindst en halv times sol om dagen uden solcreme med faktor og ellers at søge skygge eller at have lidt let tøj på, så du ikke bliver forbrændt. Mine erfaringer er, at jo højere dine D vitamin niveauer er, des bedre tolererer du solen uden at blive forbrændt. Mine anbefalinger er, at du sørger for at have D3 vitamin niveauer på 100 nnmol/l året rundt.

Du kan læse mere om betydningen af D3 vitamin HER og HER
Du kan læse mere om solbadning og sundhed HER

Kunne du lide denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du kan også dele artiklen, hvis du kender nogen, den kunne interessere, og husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Godt at vide om vitaminer

Godt at vide om vitaminer

Det er vigtigt her at slå fast, at vitaminer og mineraler er livsvigtige for os mennesker. Mangel på mikronæringsstoffer kan føre til en lang række sygdomme, og netop derfor burde der undervises i disse mikronæringsstoffers betydning på landets medicinske uddannelser....

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.