Stærkt immunforsvar

4 dec, 2021 | Viden og Forskning

Vi skal huske, at vi mennesker som udgangspunkt er stærke og har et immunforsvar, der kan beskytte os helt naturligt. Immunforsvaret kan formes og styrkes hele livet, og et stærkt immunforsvar er den bedste og mest naturlige beskyttelse mod sygdom, du kan have.

Vi har nu levet i mere end to år med coronapandemien, og det har ændret os og i særdeleshed ændret vores selvopfattelse. Angst, frygt og snak om sygdom og død strømmer os dagligt i møde fra alle sider, og det fylder i vores liv, har invaderet vores sind og påvirker os langt mere, end vi måske er opmærksomme på.

Det er allerede gået udover vi danskeres sammenhold, som vi ellers oplevede så smukt under første nedlukning. Nu er sammenholdet afløst af frustration, træthed og ofte også vrede. Vi ser depression, angst og andre psykiske lidelser i kraftig vækst, og vi oplever mange, der frygter sygdom.

Vi skal huske, at vi som udgangspunkt er stærke skabninger. Det er sådan, vi skal se os selv, ikke som svage væsener. Vi kan og skal leve i harmoni med bakterier, vira, parasitter, svampe og mikrober, de er med til at forme og styrke vores immunforsvar.  Såvel det du spiser, som den måde du lever på,  bevæger dig og tænker på har stor betydning for din sundhed og immunforsvar. Du har alle redskaberne lige ved hånden, de er helt gratis og bivirkningsfri og du kan styrke dine egne personlige ressourcer og dermed dit immunforsvar – helt naturligt. På den måde er du er optimalt rustet i kampen mod bakterier og vira, men også til bedre at kunne håndtere eventuel stress og angst.

Som udgangspunkt er det bedste du kan gøre at stimulere din tarmbiota. Tarmbiotaen er betegnelsen for de to kilo mikroorganismer, som du har i dine tarme. Vi ved, at en sund og varieret tarmbiota er helt afgørende for vores sundhed generelt. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at inficering med corona virus kan ændre sammensætningen af tarmmikrober og føre til øget inflammation. Mennesker, der i forvejen har for få af de gode tarmbakterier, i højere grad kan blive syge af covid-19 og have højere inflammationsniveauer, sammenlignet med de smittede patienter, der som udgangspunkt har en sund og varieret tarmbiota. Studiet viser, at kvaliteten, mængden og variationen af vores tarmbiota er direkte forbundet med sværhedsgraden af sygdomsforløbet ved covid-19. Det kan derfor være en susende god ide hver dag at styrke og modulere din  tarmbiota. Det gør du primært ved at spise sund, økologisk og fiberrigt, masser af grønsager, fermenterede grønsager og dagligt tilskud af probiotika af høj kvalitet (mindst 15 mia levende kulturer per kapsel).

Du er ikke svag, men derimod ressourcefuld og stærk, og du har selv stor indflydelse på din egen sundhed og på dit immunforsvars styrke. Dine daglige valg af mad, motion og levevis former og modulerer, så du og din indsats har betydning. Selv det spinkleste træ kan vokse sig stort, stærkt og modstandsdygtigt med den rette næring. Det er vigtig viden at bære med sig og ikke mindst at lære vores børn, særligt i denne tid, hvor vi nærmest føler os opfordrede til at suspendere al selvstændig tænkning og initiativ. Du er stærk og du kan gøre en forskel!

Du kan læse mere om, hvordan du bedst styrker din tarmbiota og immunforsvar via artiklerne herunder.

Reference: Yeoh YK, Zuo T, Lui GC, et al; ”Gut microbiota composition reflects disease severity and dysfunctional immune responses in patients with COVID-19”; Gut Published Online First: 11 January 2021. doi: 10.1136/gutjnl-2020-323020

Her kan du læse artiklen om hvordan du får Et stærkt immunforsvar – helt naturligt
Her kan du læse artiklen Derfor er D vitamin et vigtigt våben
Her kan du læse artiklen Kan vitaminer og mineraler beskytte dig?

Her kan du læse om at styrke dit immunforsvar på 3 dage.

Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.

Var du tilfreds med denne artikel Stærkt immunforsvar? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Kampen om vores sundhed

Kampen om vores sundhed

Du er givetvis stødt på udtrykket ultraforarbejdet mad? Manden bag udtrykket er brasilianeren Carlos A. Monteiro, og han vurderer, baseret på en række forskningsresultater, at fødevareindustriens manipulationer med vores mad til de såkaldte ultraforarbejdede...

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Det at drikke kaffe forbinder vi for det meste med en hyggestund, en nydelse, hvis altså vi lige tåler og kan lide kaffe. Men kaffe kan også være befordrende for tarmens mikrober, og dermed gavnligt for dit vigtige tarmmikrobiom. Det viser forskning, publiceret i...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.