Sukker øger din fedtdannelse

19 jan, 2022 | Viden og Forskning

Forskere fra Universitetet i Zürich har set nærmere på, hvad der sker, når vi spiser meget sukker. Sukker tilsættes rigtig mange fødevarer, også en del, som vi slet ikke forestiller os, kan indeholde sukker. Schweizerne spiser mere end 100 gram sukker dagligt, det gør mange af os danskere også. Den nye forskning viser, at selv et moderat indtag af sukker, øger fedt syntesen, og dermed giver os mere fedt på kroppen.

94 raske og unge mænd deltog i undersøgelsen. Hver dag i syv uger drak halvdelen af dem en drik, sødet med forskellige typer sukker. Den anden halvdel, kontrolgruppen, indtog ikke andet, end det de plejede. Drikken var tilsat enten fruktose, glukose eller saccharose. Sidstnævnte er almindeligt sukker og en kombination af fruktose og glukose. Forskerne kunne efterfølgende spore virkningen af de sukkerholdige drikkevarer på stofskifte og fedtlagring.

Resultatet viste, at firs gram sukker dagligt, det svarer til sukkerindholdet i en 0,8 liters normal sodavand, ændrede deltagernes stofskifte og øgede deres fedtproduktionen i leveren, den såkaldte de-novo-lipogenese.

Det interessante her er, at forsøgsdeltagerne ikke spiste eller drak sig til flere kalorier totalt set. Sukkerdrikken mættede så meget, at de spiste mindre, så kalorieindtaget var stort set uændret. Alligevel fordoblede de 80 gram sukker deltagernes fedtproduktion i leveren. Det var i særlig grad fruktose og saccharose, der foranledigede en dobbelt fedtproduktion.

Når der konstateres øget fedtproduktion i leveren, så er der grund til at være på vagt. Øget fedtproduktion kan nemlig udgøre en risikofaktor i forhold til udvikling af sygdomme som blandt andet fedtlever og type 2-diabetes. Et højt sukkerindtag og deraf følgende høje blodsukker- og insulinniveauer kan øge graden af inflammation i kroppens væv. Høj grad af inflammation er involveret i udviklingen af en lang række sygdomme.

WHO – verdens sundhedsorganisationen – anbefaler, at vi begrænser vores sukkerindtag. De vurderer ud fra et sundhedsperspektiv, at vi maksimalt bør indtage 50 gram eller, endnu bedre, nøjes med 25 gram sukker om dagen.

Reference:Bettina Geidl-Flueck, Michel Hochuli, Ágota Németh, Anita Eberl, Nina Derron, Harald C. Köfeler, Luc Tappy, Kaspar Berneis, Giatgen A. Spinas, Philipp A. Gerber; “Fructose- and sucrose- but not glucose-sweetened beverages promote hepatic de novo lipogenesis: A randomized controlled trial”; Journal of Hepatology, 2021; DOI: 10.1016/j.jhep.2021.02.027

Her kan du læse artiklen Den store løgn om sukker
Her kan du læse Spiser i for meget slik og sukker?
Her kan du læse artiklen Lyst til sukker kan være hormonel

Var du tilfreds med denne artikel Sukker øger din fedtdannelse? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.