Tab dig med matematik kuren

15 dec, 2018 | Inspiration og Oplevelser, Sund inspiration

Tab dig med matematik kuren. En helt ny slankekur har set dagens lys, og har du et ønske om at tabe et par kilo, så prøv at tab dig med matematik kuren. Denne artikel er inspireret af en artikel af Thomas Hoffmann, bragt i tidsskriftet Videnskab, og den indeholder citater derfra.

Det er Jakob Stoustrup, der er teknologiprofessor på Aalborg Universitet, der har udviklet en enkel matematisk model, som kan hjælpe dig med at tabe i vægt. Jakob Stoustrup har udviklet matematik kuren på baggrund af sin forskning i reguleringsteori. Han har prøvet metoden af på egen krop, og har tabt sig syv kilo på en måned.

Metoden er baseret på simpel matematik, og du kan spise som du plejer, blot mindre, afhængig af, hvor stort et vægttab du ønsker at opnå. ”Metoden kan bruges på lige den type mad, som man foretrækker, selvom maden selvfølgelig skal være sund, hvis man ikke skal blive fejlernæret. Det er en uangribelig påstand, at hvis man følger den metode, jeg beskriver, har man matematisk garanti for det ønskede vægttab,” erklærer Jakob Stoustrup, professor i reguleringsteori på Aalborg Universitet.

Ifølge Matematik kuren kan du spise stort set som du plejer og tabe i vægt. Det vil sige, at det er slut med restriktive kure og tællen kalorier. Det eneste du skal gøre er at veje den mad, som du spiser og så indtage færre gram, end din krop forbrænder.

Eksempelvis havde Jakob Stoustrup selv besluttet sig for at tabe 7,4 kg på 31 dage. Det svarer til, at han skulle tabe sig 239 gram om dagen. Det betød, at han spiste 239 gram mindre hver dag, og dermed opnåede det ønskede vægttab, som han har holdt lige siden.

Ønsker du eksempelvis at tabe dig 3 kilo på en måned, så er det 100 g om dagen. Vi forbrænder noget, mens vi sover. Vej dig således om aftenen og igen om morgenen. Lad os sige, at du vejer 80 kilo om aftenen og 79,1 kilo om morgenen, det giver en difference på 900 gram. Du ønsker at tabe dig 100 g om dagen, så der skal trækkes 100 g fra differencen, du må således spise 800 g. Du taber dig også i løbet af dagen, så du kan med fordel veje dig igen lige før dagens sidste måltid – aftensmaden – og så beregne, hvor mange gram mad du kan indtage for at ramme en aftenvægt på 79,9 kg den første aften, 79,8 kg den næste aften og så fremdeles.

Ved at beregne vægtforskellen imellem aften- og morgenvægten, lad os for nemheds skyld sige, at den er 1 kilo (den er individuel afhængig af kropstype og levevis, men ligger gennemsnitligt imellem 1-3 kilo), og der er ønske om et vægttab på 3 kilo på 30 dage = et vægttab på 100 g om dagen. Vej dig derfor hver morgen og aften, tag differencen imellem din aften- og din morgenvægt = fx 1000 gram, og træk 100 g fra hver morgen, så må du spise 900 gram mad efter eget valg hver dag, og du vil tabe dig de ønskede 3 kilo i løbet af 30 dage. Suppler med at veje dig lige før aftensmaden, og tilpas dit indtag afhængig af din vægt, for ikke to dage er ens.

Metoden i Matematik kuren er enkel, du skal blot spise mindre hver dag i forhold til det, din krop naturligt forbrænder. Det er ikke beregnet på antallet af kalorier, men langt enklere på, hvor meget maden vejer. Kalorieholdige drikkevarer tæller også med i regnestykket.

Professor Jakob Stoustrup gjorde i øvrigt, som han plejede; han dyrkede motion og spiste den mad, som han altid havde gjort, hvilket betød et sundt og afbalanceret indtag af grønsager, sunde fedtstoffer og kød. At få succes med denne metode forudsætter naturligvis, at du grundlæggende spiser sundt, for gør du ikke det, og spiser du usundt og ensidigt, så vil du, uanset matematik kur eller ej, kunne skabe andre sundhedsmæssige udfordringer for dig selv.

Tab dig med matematik kuren lyder efter min mening som en enkel og interessant tilgang, måske har du lyst til at prøve den af?

Du kan læse mere om Tab dig med Matematik kuren på Jakob Stoustrups hjemmeside HER
Du kan læse hele Thomas Hoffmanns artikel fra Videnskab HER
Du kan læse mere om, hvordan du taber dig mens du sover HER
Du kan finde opskriften på slankesuppe HER
Du kan finde mine bedste råd til vægttab HER

Var du tilfreds med denne artikel om Matematikkuren? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Sundheden sidder i tarmen

Sundheden sidder i tarmen

Tarmsundheden er så væsentlig for vores helbred, at læren om, hvordan man holder sin tarm i topform, efter min mening burde indgå som obligatorisk fag i skolen. For sundheden sidder i tarmen, og en sund fordøjelse og tarmmikrobiom kan være din livslange nøgle til...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Salatbåde med hønsesalat

Salatbåde med hønsesalat

Skøn og enkel snack, der kan serveres som forret eller til en drink eller mocktail. Ingredienser til 4 stk. 4 hjertesalatblade 8 spsk. hønsesalat, enten købt fra Aarstiderne eller hjemmelavet, se fx link herunder Her finder du opskriften på hønsesalat Krydderurter og...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!