Broccoli med panade

18 nov, 2020 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Broccoli med panade er en opskrift på sund broccoli i godt selskab med karrysovs og panade. Panade er betegnelsen for en tyk pasta af rasp, nødder, hvidløg og persille rørt med olie og citronsaft til en sammenhængende masse. Panade giver en masse smag og sprødhed. Her er panaden presset ind i broccolihovedet, og det løfter kålen til nye højder. Broccoli med panade serveres med svampe, i denne udgave østershatte, men alle typer svampe kan bruges eller helt udelades. Opskriften stammer fra Kirsten Skaarups køkken.

Ingredienser til 4 personer 
panade:
3 spsk dukkah (findelte mandler, nødder og/eller andre kerner + 1 spsk spidskommenfrø og lidt tørret timian)
2 spsk rasp
1 bdt persille
4 fed hvidløg
2-4 spsk økologisk jomfruolivenolie
1 økologisk citron
salt, friskkværnet peber

broccoli og sovs:
ca. 1 kg broccoli
200 g østershatte eller andre svampe
2-3 tsk karry efter smag og behag
1 spsk kokos- eller olivenolie
50 g skalotteløg
2 1/2 dl havre- eller sojafløde
4 tørrede abrikoser
citronsaft, tamari, rørsukker

Fremgangsmåde
Lav først panaden: kom alle ingredienserne undtagen citronen i en food processor og findel dem. Smag godt til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber.
Panaden skal være så tilpas blød, at den kan smøres ind i broccolihovederne. Så justér med olie eller rasp til en passende konsistens.
Skræl stokkene på broccolien og skær store stykker i halve på langs. Bag dem med i ovnen. Pres panaden ned i broccolihovederne og læg dem i en smurt bageform.
Bag broccolien i en 190 grader varm ovn 15-20 minutter. Sæt evt. broccolien under grillen de sidste par minutter.
Tilbered imens svampene og sovsen.
Hvis du har valgt at bruge svampe, så steg dem gyldne i godt varm olie på en pande. Dryp med lidt citronsaft og drys med lidt salt og peber. Hold evt. svampene varme i ovnen.
”Brænd” karry efter smag af i olien. Hak løget og tilsæt det. Lad det simre 4-5 minutter. Tilsæt fløden og to spsk citronsaft. Hak abrikoserne fint og tilsæt dem.
Lad sovsen tykne lidt og smag til med citronsaft og tamari, evt. også et nip sukker.
Servér broccolien i sovsen sammen med svampene.

Her kan du finde opskriften på Broccolisalat
Her kan du finde opskriften på Broccolicreme
Her kan du læse mere om Kirsten Skaarup

Var du tilfreds med denne opskrift på Broccoli med panade? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.