Fiskeburger – opskrift på delikat fiskeburger

11 aug, 2021 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Denne enkle og delikate fiskeburger er velegnet til såvel børn som voksne. Fiskeburgeren kan sagtens tilberedes glutenfrit.

Burgerboller
Her kan du finde opskriften på lækre hjemmebagte burgerboller
Også i glutenfri version: Glutenfri burgerboller

Ingredienser til 4 personer
Stegte fiskefileter
4 rødspættefileter eller skrubbefileter
2 dl rasp almindeligt eller glutenfrit
1 tsk uraffineret flagesalt
Friskkværnet peber
1 æg
Gammeldags kærnet smør, til stegning

Fyld
1 frisk salathoved
1 agurk
2 bøftomater
1 spsk dild

Dressing – Tatarsauce
1 dl cremefraiche
2 spsk mayonaise
2 spsk kapers, finthakkede
4 cornichoner, finthakkede
saft fra en halv citron
en håndfuld dild
Uraffineret flage salt
sort peber, friskkværnet

Fremgangsmåde
Rengør og dup fisken tør. Bland rasp, salt og peber i en skål. Pisk ægget i en anden skål. Vend fileterne først i sammenpisket æg og derefter i raspen.
Varm panden, lad smørret smelte og steg fileterne gyldne på begge sider ved mellem varme. Det er cirka 4-5 minutter på hver side, afhængig af størrelsen.
Imens kan du røre tatarsaucen sammen og smage den til med hakkede krydderurter, citron, salt og peber.
Rengør tomater og agurk og skær dem i skiver.
Server fiskeburgeren i burgerbollen, smurt med dressing, salat, fiskefilet, agurk og tomat i skiver,
Top med frisk dild og en stor skefuld urtedressing.

Her kan du finde opskriften på sund burger med oksekødsbøf eller bønnebøf

Var du tilfreds med denne opskrift på Fiskeburger? så er du velkommen til at klikke synes godt om herunder? Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.