Sund burger

10 feb, 2018 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Sund burger. Denne forrygende sunde burger kan serveres engang imellem, når trangen melder sig, eller når der skal være fest. Sund burger smager helt fantastisk og mange af ingredienserne kan forberedes i forvejen, så det er let at gå til. Når du bager burgerbollerne selv, så smager det hele bare så meget bedre. Du kan også lave lækre glutenfri burgers. Du kan finde et link til opskriften nederst i opskriften.

Burgerboller 6 stk.

Ingredienser:

5 dl tempereret vand
1 spsk loppefrøskaller (Skallin eller Husk pulver)
10 g gær
1 tsk honning eller agavesirup
1 tsk salt
1 tsk stødt koriander
2 tsk tørret oregano eller basilikum
½ dl ekstra jomfru olivenolie
1 æg
50 g havregryn
100 g blandede kerner; hørfrø, solsikkekerner eller græskarkerner
100 g rugmel
250 g speltmel
Æltes med sigtet speltmel til rette konsistens
2 spsk. sesamfrø til drys

Fremgangsmåde:

Rør først vand og Husk pulver i et par minutter til en geleagtig masse. Tilsæt gær, salt, honning, olie og krydderier. Herefter tilsættes de forskellige varianter af mel, undtagen sigtet speltmel. Lad dejen hæve under et fugtigt klæde et par timer.
Ælt dejen grundigt efter hævning med sigtet speltmel og form 6 store boller. Tryk bollerne lidt flade og lad dem efterhæve ½ time eller på hæveprogram i ovnen. Tænd ovnen på 225 grader. Når ovnen er varm, pensles bollerne med olivenolie, vand eller æg og drysses med sesamfrø. Bages ved 225 grader i 25 minutter til de er gyldne og lækre. Spises med det samme eller fryses ned til senere brug

Pikante Burger Bøffer 4 stk.

Ingredienser
600 g hakket oksekød
1 chili
1 æg
1 tsk sennep
8 soltørrede tomater i småbitte stykker
2 spsk kapers (kan udelades)
1-2 dl revet parmesanost (efter smag og behag)
Frisk hakket eller tørret oregano efter smag og behag
1-2 spsk havregryn til at samle farsen med
Salt samt friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne i en stor skål og ælt det sammen med hænderne. Sæt den æltede fars på køl i½ time og form derefter 4 store bøffer. Pensl bøfferne med olivenolie og steg dem på panden i ca. 6 minutter på hver side.

”Rå” mayonaise og andet tilbehør
1 dl cashewnødder
Saft af ½ citron
1 rød peber (rengjort og skåret i mindre stykker)
½-1 dl ekstra jomfru olivenolie
1 tsk agavesirup
1 tsk æbleeddike
Læsø eller Himalaya salt og friskkværnet peber

Kom det hele i blenderen og blend til en ensartet masse. Anvend rå mayo som dressing til burgeren eller som dip til hjemmelavede kartoffelfritter eller bønnefritter. Du kan også anvende tzatziki, det smager fantastisk godt i en burger.

Servering
Server den lækre burger med salat, tomater, løg i skiver, syltede agurker og hjemmelavet mayo og ketchup.

Du kan finde opskriften på vegetar bøffer HER
Du kan finde opskriften på hjemmelavet og sund ketchup HER
Du kan finde opskriften på en suveræn glutenfri burger HER
Du kan finde opskriften på sund pizza HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...