Opskrift på Glutenfri Frikadeller med Quinoa

24 feb, 2011 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Denne opskrift på glutenfri frikadeller er både velsmagende, let og lige til at gå i gang med.

Ingredienser til glutenfri frikadeller med quinoa og squash spaghetti

  • 1 dl hel quinoa
  • 2 dl vand
  • 1 stor rødbede
  • 1 persillerod
  • 2 løg
  • 2 æg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • Himalaya eller Læsø salt
  • Speltmel eller groft rismel efter behov
  • Jomfru kokosolie

Fremgangsmåde – sådan laver du dine glutenfri frikadeller

Skyl quinoaen grundigt, og kog den derefter i 2 dl vand i 10 minutter. Tag den af varmen og lad den stå og trække i yderligere 10 min. Rengør alle grøntsager og riv dem groft i en food processor eller på råkostjernet.

Bland grøntsager med afkølet quinoa, krydderier og lidt mel. Tilsæt til sidst æggene og juster massen med melet til du har en forholdsvis fast masse. Varm jomfrukokosolien på panden og sæt en spiseskefuld fars pr. frikadelle.

Tryk dem lidt flade, og steg dem derefter ca. 6 minutter på hver side til de er gyldne og sprøde. Server med squash pastaen med pesto.

Ingredienser til squashpasta

  • 1 stor squash eller 2 små
  • 1 sød kartoffel eller 2 gulerødder
  • Frisk basilikum
  • Sherry tomater

Skær top og bund af squashene og skræl kartoffel eller gulerødder. Riv grøntsagerne på et råkostjern, så de bliver som lange spagetti strimler. Lad dem evt. dryppe af i et dørslag, mens du tilbereder pestoen. Bland herefter grøntsagerne med pestoen og pynt med halverede sherry tomater og frisk basilikum.

Ingredienser til persillepesto

  • Et stort bundt økologisk persille. Grønkål kan også anvendes.
  • 50 g cashew nødder
  • 50 g mandler
  • Ekstra jomfruolivenolie eller hørfrøolie
  • saften af ½ citron
  • hvidløg efter smag og behag
  • salt

Nødder og mandler blendes til en fintmalet masse. Blend den skyllede persille uden stilk sammen med olie, citron, hvidløg og salt efter smag.

Få flere gode råd til et glutenfrit liv samt mange flere glutenfri opskrifter her på siden.

Du kan også læse mere om quinoa.

Var du tilfreds med denne opskrift? Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.