Vi skulle spise mere quinoa her i Danmark. Det er sundere end korn som hvede og rug, da det indeholder mere protein og en lang række plantenæringsstoffer, som styrker sundheden. Det kræver lidt mere arbejde, men kan være en fantastisk ingrediens i mange spændende retter.
Quinoa stammer fra Sydamerika, hvor den næringsrige afgrøde blev betragtet som hellig. Når soldaterne skulle i krig levede de på en blanding af quinoa og fedt, de såkaldte ”krigsboller”. Denne blanding gav dem styrke og kræfter til lange marcher og kampe. Da spanierne indtog Bolivia forbød de anvendelsen af quinoa, fordi bolivianerne selv var overbeviste om, at deres kræfter og udholdenhed stammede fra indtaget af de hellige ”superkorn”.
Quinoa er teknisk set ikke en kornsort, men lad os alligevel betragte den som sådan, for vi kan anvende den i bagværk, i grød og som erstatning for ris. Quinoa adskiller sig fra de traditionelle kornsorter ved at have et meget højt proteinindhold og en helt unik aminosyrebalance. Protein-indholdet i quinoa kan være op til 22%, afhængig af sorten. Til sammenligning indeholder hirse og brune ris ca. 10%. Quinoa er rig på B-vitaminer, Evitamin og jern og indeholder faktisk mere calcium pr. 100 g end mælk. Andre mineraler som kalium, zink, magnesium, kobber og mangan er ligeledes rigt repræsenteret i quinoa. Og så er quinoa til og med glutenfri.
Bageriet Aurion har i foråret 2004 indgået et samarbejde med bondeorganisation Cedeinku i San Agustin i det sydvestlige Bolivia. Samarbejdet er kommet i stand via hjælpeorganisationen Caritas Danmark, som gennemfører et landbrugsprojekt i dette oversete og fattige hjørne af Bolivia. De fattige bønder i området får med aftalen en fair pris for deres frø, og vi får til gengæld et velsmagende og optimalt næringsmiddel. Jeg har i lang tid forsøgt at få planlagt en tur ud og besøge Caritas i Bolivia med henblik på at lave en serie af blogindlæg om quinoa, og den store betydning quinoa har for deres lokalsamfund. 🙂
Tilberedning af Quinoa:Tilbedring af quinoa er stort lige så nemt som tilbedredning af ris. Først skyller du din quinoa grundigt, dernæst koger du den i det dobbelte vand i 10 minutter og til sidst hælder du vandet fra. Den bliver typisk bedre, hvis den lige får lov til at stå i 5 minutter efter vandet er hældt fra. Anvender du de hele quinoafrø eller korn, så har de en mild, let bitter smag, nogle kalder dem ”vegetarisk kaviar”, fordi de også er sprøde. På grund af det høje indhold af saponiner er det vigtigt at quinoa, ligesom hel hirse, altid skylles grundigt før brug. Quinoa kan også fås som mel, bl.a. fra Aurion, og kan dermed nemt anvendes om en ingrediens i bagværk. Det giver dog en vis tyngde til brødet, så vær varsom med doseringen.
Gode Opskrifter med Quinoa: Quinoa er en sund erstatning for både ris og couscouser, så man kan nemt være kreativ med hvilke retter med bruger quinoa i. Quinoa er også glutenfri, så mange af mine glutenfri opskrifter er baseret på quinoa. Du kan også bruge quinoa i salater til at give dem protein og mere fylde.
Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!
Jeg møder flere og flere kvinder 50+, der har fået diagnoserne osteoporose eller osteopeni. Flere er uopfordret blevet kontaktet af deres praktiserende læge, om ikke de vil tage imod en undersøgelse for osteoporose, langt de fleste sendes videre til DEXA-scanning, og...
Et stærkt voksende antal danske kvinder 50+ får diagnosen osteopeni eller osteoporose. Vores sundhedsvæsen har intensiveret opsporingen, derfor modtager flere end tidligere, og særligt kvinder, en sådan diagnose. Samtlige kvinder, der modtager en af ovennævnte...
NAD+ og huden. Stoffet NAD+ er på manges læber, og udover at det indgår i kroppens energistofskifte og dermed hjælper med at holde os friske og i vigør med årene, så viser det sig også gavnligt for huden. Et nyere studie viser, at det både kan styrke og beskytte...