Havtorn marmelade

24 aug, 2014 | Sund Morgenmad, Sunde Opskrifter

Havtorn er C vitaminrige og fyldt med sunde fedtstoffer. De er lidt besværlige at have med at gøre, men smagen og sundhedsværdien retfærdiggør arbejdet. Denne marmelade smager let syrligt, men er yderst delikat, og kan spises som den er, eller serveres sammen med gode oste eller et godt brød.  

Til eglas havtorn marmelade skal anvendes:

125 g havtorn

125 g ananas

Saft og skal fra ½ lime

50 g tørrede abrikoser i småbitte stykker

100 g kokossukker, honning eller rørsukker

Fremgangsmåde:

Rengør ananasen og skær den i småbitte tern. Varm sukker, havtorn, ananasstykker og abrikosstykker op i en gryde.Tilsæt reven limeskal og friskpresset limesaft. Lad det simre i cirka 20 minutter under låg. Fjern eventuelle urenheder, der samler sig i overfladen, undervejs. Rør marmeladen jævn og lad den eventuelt simre en fem minutters tid uden låg. Hæld marmeladen på rengjorte glas. Marmeladen kan holde sig i cirka en uge i køleskab. Ønskes længere holdbarhed, skal der tilsættes mere sukker samt Atamon. Du kan læse mere om havtorn HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.