Laksefrikadeller – Opskrift på Laksefrikadeller med Krydderurter og Hjemmerørt Remoulade

26 jan, 2010 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Laksefrikadeller – opskrift på laksefrikadeller med krydderurter og hjemmerørt remoulade er god mad til såvel børn som voksne. Laksefrikadeller smager fantastisk godt, og det kan betale sig at lave lidt ekstra, så der er til madpakken eller en let middag næste dag.

Ingredienser til 4 prs.
(lave et par ekstra og gem dem til madpakken)

300 gr. hakket fisk
300 gr. hakket øko laks
1 løg
2 kolde, mosede kartofler
1 pisket æggehvide (kan udelades)
3 spsk. fintklippet purløg eller dild
1-2 fed hvidløg
Koriander efter behag
Chili efter behag
salt og peber
Smør eller jomfrukokosolie til stegning

Fremgangsmåde

Rør alle ingredienser sammen til en homogen fiskefrikadelledej. Lad dejen hvile på køl i 15-20 minutter. Form små fiskefrikadeller og steg dem gyldne på alle sider i cirka 2-3 minutter per side. Læg dem på et stykke køkkenrulle og dæk dem med et viskestykke, mens du klargør tilbehøret.

Hjemmerørt remoulade
200 gr. findelte og let kogte grøntsager (evt. en middagsrest)
det kan bl.a. være porre, blomkål, courgetter, gulerødder eller rosenkål.
1 stor sylteagurk
3 spsk. økologisk mayonaise
3 spsk. Skyr, Acido yogurt eller mandelfløde
Marinade:
1 spsk. Balsamico eddike
1 spsk. god jomfruolivenolie
1 tsk. Dijon sennep
1 tsk. Gurkemeje
Frisk estragon eller 1 knips tørret
Salt og peber

Fremgangsmåde

Pisk marinaden sammen og hæld den over de kogte, afdryppede grøntsager. Lad det trække ca. ½-1 time. Blend evt. grøntsager og sylteagurk eller hak dem fint. Bland mayonaise og Acido og rør det hele sammen. Smag til med salt og peber.

Server det hele med nye kartofler, dampet spidskål, rabarber saute’ eller bearnaise blomkål. Du kan finde links til opskrifterne herunder.

Du kan finde opskriften på Rabarber saute’ med nye kartofler og spidskål HER  
Du kan finde opskriften på muslingefrikadeller HER
Du kan finde opskriften på bernaise blomkål HER

Var du tilfreds med denne opskrift på laksefrikadeller? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.