Opskrift på Suveræne Hash Browns – Amerikanernes Livret

15 feb, 2014 | Sund Morgenmad, Sunde Opskrifter

Denne opskrift er af Kirsten Skaarup. Du kan læse mere om Kirsten her på min blog samt på hendes hjemmeside kirstenskaarup.dk

Kirsten skriver: Enhver amerikaner med respekt for sig selv har denne ret med kartofler på morgenbordet – eller i det mindste på brunchbordet. Hash browns laves af revne kartofler og kan steges på forskellige måder. Nogle steger “hashen” som en rösti eller som en lidt tykkere kartoffelpandekage. Andre steger kartoffelmassen som frikadeller. Jeg har valgt sidstnævnte måde og serverer kartoffelfrikadellerne som en hovedret med en mættende salat til.

Ingredienser:
400 g bagekartofler
50 g skalotteløg
evt. chili
2 spsk hvedemel
1 æg
kokosolie til stegning

Fremgangsmåde:
Riv kartoflerne groft. Drys lidt salt på og lad dem dryppe af i en sigte en halv times tid. Pres så meget væde ud af kartoflerne som muligt. Hak løgene og evt. lidt chili. Rør kartoflerne med løg, mel og æg. Tilsæt et drys salt (men pas på, kartoflerne er allerede lidt salte fra afdrypningen) og peber. Steg frikadellerne gyldne i kokosolie på en pande. Skru ned for varmen og steg frikadellerne gyldne på begge sider. Denne portion giver ca. 8 frikadeller. Hvis du vil bruge frkadellerne som hovedret, så lav evt. dobbelt portion.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hormon Booster Smoothie

Hormon Booster Smoothie

Hormon Booster Smoothie er en delikat smoothie, fyldt med blodsukkerstabiliserende og opbyggende næringsstoffer. Ingredienser 2 personer 1 æble 1 banan 1 dl blåbær eller andre bær 2 stilke afribbede grønkål eller 1 spsk. frysetørret grønkålsåulver 1 dl mandler eller...

Lasagne med svampe og smag

Lasagne med svampe og smag

Den skønneste lasagne, fyldt med smag og cremethed. Her er kødet erstattet af svampe, der giver både proteiner og umamismag. Ingredienser til 4 personer 50 g tørrede karljohansvampe 750 g blandede, friske, blandede svampe 2 rødløg 2 porrer Uraffineret flagesalt og...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.