Rugknækbrød

5 sep, 2018 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Disse skønne rugknækbrød er sprøde, delikate og velsmagende. De er også lette at bage. Opskriften stammer fra Mascha Vang og Annemette Voss Fridthjofs nye bog Piece of cake. Du kan læse min omtale af bogen HER

Ingredienser til knækbrødsdej, cirka 40 små knækbrød
180 g rugmel
60 g finvalsede havregryn
1 tsk bagepulver
1 tsk fint salt, med top
60 g græskarkerner
70 g hørfrø
65 g solsikkekerner
2 dl koldt vand
1 dl god olivenolie
2 dl sesamfrø, til drys

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Rør rugmelet godt sammen med havregryn, bagepulver og salt i en stor skål. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen godt sammen. Den er klistret – det skal den være.
Del dejen i to lige store dele og rul hver del ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. 3 mm. Fjern det øverste stykke bagepapir. Læg de to stykker bagepapir med knækbrødsdej på to bageplader. Pensl knækbrødene med lidt vand og drys med sesamfrø, der trykkes fast i overfladen. Skær nu knækbrødsdejen ud i skiver med en skarp kniv
eller et pizzahjul. Du kan selv vælge, hvor store stykker du ønsker. Vi laver ca. 20 stk. pr. bageplade.
Bag knækbrødene i den varme ovn i ca. 15-18 minutter, til de er gyldne og sprøde. Køl dem helt af på en bagerist, inden de knækkes fra hinanden.

Du kan læse mere om, hvorfor fuldkorn er sundere HER
Du kan finde opskriften på fuldkornskiks HER
Du kan finde opskriften på lækre kardemommesnegle HER

Var du tilfreds med denne opskrift på rugbrødsknækbrød? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.