Små pandekager med banan og gulerødder

2 sep, 2019 | Sund Morgenmad, Sunde Opskrifter

Alle elsker pandekager, store som små. Der bliver altid en kamp om den sidste, og hvor mange du end laver, bliver de altid spist. De kommer med i både madpakken, på biltur og udflugt og spises til morgenmad i weekenden med honning, bær og granola. Nyd dem, og lad endelig børnene spise en mere. De her er supersunde! De stammer fra bogen Kickstart dit sunde familieliv.

Ingredienser til 20 stk.
4 æg
4 store gulerødder
2 modne bananer
1 dl glutenfrie havregryn
1 spsk. loppefrøskaller
1 dl mandel- eller havremælk
½ tsk. kanel
½ tsk. salt
½ tsk. vaniljepulver
revet skal af ½ citron
kokosolie eller gammeldags kærnet smør til stegning

Fremgangsmåde

Riv gulerødderne fint, og kom de revne gulerødder i en foodprocessor sammen med resten af ingredienserne. Blend til en blød creme. Hvis du vil have tykkere pandekager, så kom mere havregryn i dejen, og hvis du vil have tyndere pandekager, så kom mere plantebaseret mælk i dejen. Steg små pandekager på begge sider i lidt kokosolie eller smør på en varm pande, indtil de er gyldne.

Du kan finde opskriften på Chiagrød frugt og bær HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Pandekager med banan og gulerødder? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.