Grønkålswok med pastinakker og chorizo

4 aug, 2015 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Grønkålswok er en mættende wokret, der har en dyb smag af rodfrugter, som passer perfekt til en kold efterårsaften. Vær opmærksom på, at nogle chorizopølser indeholder gluten og mælkepulver, hvis ikke du tåler disse fødevarer.

Ingredienser til 2 personer

3 mellemstore pastinakker (cirka 350 g i alt)
2 spsk jomfrukokosolie
2 kviste rosmarin, kun bladene, hakkede
150 g chorizopølse, skåret i skiver (tykkelse: 5 mm)
100 g kogte de puy linser eller grønne linser
1 håndfuld små grønkålsblade, uden ribber og strimlede
Uraffineret flage- eller havsalt samt friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde:

Rengør pastinakkerne og skær dem i i cirka 3 mm tykke skiver. Varm en wok eller en stor stegepande op ved middel varme. Tilsæt jomfrukokosolie og derefter pastinakker og rosmarin. Steg 5-6 minutter under omrøring, til pastinakkerne begynder at blive bløde og tage farve. Tilsæt chorizo, skru lidt op for varmen og steg yderligere 5-6 minutter, eller til pølsen er mør og begynder at blive sprød. Nu er pastinakkerne også møre og brune. Kom linser og grønkål i wokken og vend det hele rundt, så chorizoens smag fordeles. Steg et par minutter, til grønkålen er faldet lidt sammen, men stadig har en flot, grøn farve. Server straks i varme skåle. Server eventuelt en god salat til.

Du kan læse min omtale af bogen River Cottage Let og Sundt her
Du kan finde opskriften på delikate spinatpandekager her
Du kan finde min opskrift på en delikat rosenkålssalat, der passer fint til denne ret her

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hvid gløgg – opskrift med og uden alkohol

Hvid gløgg – opskrift med og uden alkohol

Hvid gløgg med og uden alkohol er en skøn og hyggelig drik. Laver du den alkoholfri version med æblesaft, så kan gløggen nydes af hele familien, også de yngste. Det smager rigtig godt, er let at lave og er et godt supplement til julehygge i december måned. Der kan...

Grøn og nærende vintermorgengrød

Grøn og nærende vintermorgengrød

Denne grønne vintermorgengrød kan også drikkes som smoothie, og den giver dig en optimal start på dagen med ikke mindre end 300 gram sunde, økologiske grønsager. På den måde får du og dine tarmmikrober perfekt næring og masser af fibre – lige fra morgenstunden....

Fyldte spagettisquash

Fyldte spagettisquash

Prøv disse lækre og sjove, fyldte spagettisquash, der faktisk tilhører græskarfamilien. De er på størrelse med butternut squash og farven kan variere fra hvid til gul og orange. De er sunde, billige og smager godt, og retten er let at lave. Opskriften er fra min bog...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.