Linsefarsbrød med blomkålssalat 

21 apr, 2021 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Linsefarsbrød med blomkålssalat er en super let og velsmagende ret, der egner sig til såvel aftensmad som frokost. Opskriften er vegetarisk og glutenfri, og den stammer fra Pia Norups nye bog Aldrig mere træt. Du kan læse min omtale af bogen herunder.

LINSEFARSBRØD ingredienser til 2 personer
100 g røde linser
½ butternutsquash
2 squash
1 rødløg
2 fed hvidløg
2 spsk loppefrøskaller (Skallin)
1 bundt bredbladet persille
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
25 g parmesanost
Salt og peber

BLOMKÅLSSALAT
1 blomkålshoved
50 g romainesalat
20 g rucolasalat
50 g feldsalat
5-6 soltørrede tomater
1 pære
3 spsk græsk yoghurt
3 spsk gedeost
Salt og peber

Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 200°C. Kog de røde linser som anvist på pakken. Skær butternutsquashen i små stykker og kog dem i ca. 5 minutter. Skær enderne af de to squash og skær dem i blendervenlige stykker. Del rødløget i 4 kvarte.
Kom linser, butternutsquash, rødløg, hvidløg, loppefrøskaller, persille, olivenolie og salt og peber i en foodprocessor og kør, til du har en ensartet fars. Hæld farsen i en smurt form eller et ovnfast fad (ca. 30 x 20 cm). Riv parmesanost henover og bag farsbrødet i ovnen i ca. 25 minutter ved 200 grader.

Del blomkålen i mindre buketter og kom dem i en foodprocessor eller minihakker. Blend, til blomkålen ligner ris, og hæld den over i en stor salatskål.
Skær romainesalat og større rucolablade i mindre stykker og bland det i blomkålsrisen sammen med feldsalaten.
Skær de soltørrede tomater i skiver. Fjern kernehuset fra pæren og skær den i små tern.
Bland den græske yoghurt, ost, salt og peber i en lille skål med en gaffel eller kom det hele i en blender og kør, til dressingen er ensartet. Hæld den ud over salaten.
Server salaten til linsefarsbrødet.

Her kan du finde opskriften på Broccolisalat med cremet dressing
Her kan du finde opskriften på grønne frikadeller
Her kan du læse mere om Pia Norups bog Energi – hele livet

Var du tilfreds med denne opskrift på Linsefarsbrød med blomkålssalat, så er du velkommen til at udbrede budskabet ved at dele den med dine venner og også meget gerne like den herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Grønne wraps med avocado og laks

Grønne wraps med avocado og laks

Disse delikate grønne glutenfri wraps/pandekager kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus...

Banan is med chokolade og crunch

Banan is med chokolade og crunch

Banan is er en super let snack at lave, og en hyggelig spise, som du altid kan ha’ i fryseren. Ingredienser Modne bananer Chokolade 70% Hakkede nødder Kokosmel Frysetørrede hindbær  Fremgangsmåde Skræl bananerne, halver dem og sæt en (is)pind i den ene ende. Læg dem i...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.