Opskrift på grønne falafler

5 jan, 2020 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Disse grønne falafler er lette at tilberede, de smager susende godt, og så er de ovenikøbet gode både til aftensmad, i frokostmadpakken eller som supplement til morgenmaden. Du kan derfor roligt lave ekstra, så du har i køleskabet. Her er de grønne falafler serveret med rodfrugter og sundt krydderurtedip, men de kan også serveres med økologisk laks eller hummus og råkost, mulighederne er mange.

Ingredienser til 14 små eller 7-8 store
400 g udblødte og kogte kikærter
1 løg, finthakket
100 g ærter, friske eller optøede
50 g broccoli, fx stokken, finthakket
3 stængler grønkål, ribbet og finthakket
1 håndfuld persille og mynte, finthakket
4 æg eller æggeerstatning (find opskriften her)
200 g Ricotta ost eller blendede, udblødte cashewnødder
50 g parmesanost (kan udelades)
40 g chiafrø
1 tsk loppefrøskaller eller Husk
1 spsk reven citronskal
1 tsk bagepulver
1/2 tsk spidskommen
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
Ekstra jomfruolivenolie til bagning

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 220 ° og beklæd en stor bageplade med økologisk bagepapir.
Blend eller hak kikærter, løg, ærter, broccoli, grønkål, persille, mynte, æg, ricotta, parmesan, chiafrø, loppefrøskaller, citronskal, bagepulver, spidskommen, salt og peber i blender eller foodprocessor til en homogen og blød masse.
Tag en til to spiseskefulde af blandingen, afhængig af, hvilken størrelse du ønsker falaflerne. Læg dem som små pandekager på bagepladen. Bag dem i 15 minutter. Vend derefter falaflerne med en spatel og pensl med ekstra jomfruolivenolie og bag dem i yderligere 15 minutter, til de er gyldne og sprøde. Server falaflerne med en god salat, bagte rodfrugter, økologisk laks og dip eller hummus og grønsagssticks eller salat.

Du kan spice falaflerne op med hvidløg og chilli, hvis du ønsker en stærkere smag.
Opbevar eventuelle ekstra falafler i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 3 dage. Velbekomme.

Du kan finde opskriften på den perfekte hummus HER
Du kan finde en opskrift på mine grønne frikadeller HER
Du kan finde opskriften på grønsagspostej med krydderurter HER

Var du tilfreds med denne opskrift på grønne falafler? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.