Opskrift på grønne madpandekager med hummus
Grønne madpandekager med hummus og grønt er en super delikat, let og børnevenlig ret, der kan serveres med årstidens grønsager som tilbehør. Her serveres de med hummus, salat, frisk spinat, squash, ærter, radiser og asparges, alle de spæde, nye forårsgrønsager, men du kan serveres med, hvad du har, uanset hvornår på året, du får lyst til de lækre pandekager. Pandekagerne kan tilberedes gluten- og mælkefrit.
Ingredienser til 4 pandekager – gluten- og mælkefri
4 æg
2 spsk mandelmælk
2 spsk majsmel
6 spsk boghvedemel
4 spsk havregryn (glutenfri)
1 spsk ekstra jomfruolivenolie + ekstra til stegning
To kopper frisk spinat, frisk eller optøet, men drænet for væde
2 spsk friskhakket persille
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Blend samtlige ingredienser og juster konsistensen med vand eller mælk. Fordel en fjerdedel af pandekagedejen på en pande med varm olivenolie og tilbered den cirka tre minutter på hver side. Opbevar de færdigbagte pandekager imellem to tallerkener, så de holder sig lune.
Topping
Hummus (se opskrift herunder på hummus)
Salat og frisk spinat
squash
Ærter
Radiser
små tomater
asparges,
og eventuelt andre spæde, nye grønsager og krydderurter
Du kan finde opskriften på hummus på Madforlivet.com eller du kan anvende en færdigkøbt hummus af høj kvalitet på den lune pandekage. Rengør og skær grønsagerne i mindre stykker og fordel dem over pandekage og hummus. Drys eventuelt med friske krydderurter og server.
Her kan du finde opskriften på hummus og her på flere varianter af hummus
Her kan du finde opskriften på grønne wraps
Her kan du finde opskriften på lækker laksetærte
Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.