Tzatziki – opskrift på den bedste tzatziki

Forsiden Sunde Opskrifter Sund Aftensmad Tzatziki – opskrift på den bedste tzatziki

     5
Tzatziki - opskrift på den bedste tzatziki

Den bedste tzatziki – let, enkel og velsmagende

Tzatziki er en let og lækker ret, der stammer fra Grækenland. De friske agurker og den bløde yoghurt i kombination med hvidløg gør tzatziki til en populær ret, såvel til pitabrød og tomatsalat som til græske frikadeller eller burgers.

Tzatziki – ingredienser 4 personer som tilbehør
½ l Acido tykmælk eller økologisk drænet græsk yoghurt
1 agurk
saften fra ½ citron
2-3 hvidløgsfed
1 spsk finthakket purløg (kan udelades)
1 spsk ekstra jomfruolienolie
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Hæld Acido i en si, foret med et stykke gaze eller køkkenrulle og lad den dræne i et par timer. Du kan også vælge at købe økologisk græsk, yoghurt, der ikke skal drænes.
Rengør agurken og riv den groft. Drys lidt flagesalt over og lad også den dræne eller dryppe af i en si i en halv times tid.
Bland det hele, smag til med hvidløg, purløg, citron, olivenolie, salt og peber og sæt tzatzikien på køl, til den skal serveres.

Du kan finde opskriften her på Græske frikadeller 
Her kan du finde opskriften på burger – græsk variant

Var du tilfreds med denne opskrift på den bedste tzatziki? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.