ForsidenSunde OpskrifterSunde Drikke og SmoothiesHyldeblomstsaft hoerer sommeren til, men der skal normalt meget sukker til. Her faar du en version udem tilsat sukker, som istedet er soedet med aeblesaft

Hyldeblomstsaft uden tilsat sukker

Hjemmelavet hyldeblomstsaft hører foråret eller den tidlige sommer til, og det smager fantastisk friskt og dejligt. Der skal normalt rigtig meget sukker i hyldeblomstsaft, og det er vi ikke så glade for hjemme hos os. Derfor har jeg forsøgt mig med to produktioner; en hyldeblomstsaft uden tilsat sukker og en med mindre tilsat sukker. Den ene er sødet med æblesaft, den anden med æblesirup. Der var ingen tvivl. Denne udgave sødet med æblesaft var langt den bedste. Den er måske ikke helt så sød, som hyldeblomstsafter er normalt, men den smager fantastisk godt og friskt.

Det er hyggeligt at plukke hyldeblomsterne af træerne og ave sin egen hyldeblomstsaft uden tilsat sukker.

Denne hyldeblomstsaft er også helt uden kemi og har dermed begrænset holdbarhed på køl. Får du ikke hele portionen drukket i løbet af en uges tid, så frys det ned i mindre portioner.

HyldeblomstsaftIngredienser:

40-50 skærme hyldeblomst
2 liter vand
3 økologiske citroner
1 liter ufiltreret, økologisk æblesaft

Fremgangsmåde:

Skyl hyldeblomstskærmene og sorter dem. Klip stilkene fra og rengør citronerne. Skær citronerne i skiver og hæld kogende vand over hyldeblomster og citroner. Rør forsigtigt rundt, så alle blomster er dækket og sæt det i køleskab med en tallerken over i 4 dage. Så har du et hyldeblomstkoncentrat, som du blander med æblesaften og hælder på flasker. Det smager fantastisk friskt for eksempel sammen med økologiske jordbær til en hyggestund på terrassen.

Du kan finde opskriften på hyldeblomstsaft sødet med kokossukker HER
Du kan finde opskriften på hyldeblomstmuffins HER

Var du tilfreds med denne opskrift, så klik gerne “kan godt lide” under denne opskrift. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.