Mandelmælk – hjemmelavet og velsmagende

5 dec, 2024 | Sunde Drikke og Smoothies, Sunde Opskrifter

Mandelmælk smager godt og kan anvendes istedet for komælk til såvel grød, jordbær eller i kaffen. Mandler næringsrige, fyldt med sunde mineraler, proteiner og gode fedtstoffer. Uanset om du tåler komælksprodukter eller ej, så er mandelmælk en rigtig dejlig og velsmagende form for mælk. Du kan købe økologisk mandelmælk, men du kan også selv let lave den skønneste og friske mælk af mandler. Det smager fantastisk, og det er bedre og billigere. Du kan se herunder hvordan.

Ingredienser til cirka 1 liter:
2 dl økologiske mandler med eller uden skal
Vand til iblødsætning
3/4 liter rent vand

Fremgangsmåde:
Smut mandlerne, hvis du ønsker en hvid mælk. Bruger du dem med skal på, bliver det en mere grov og brunlig mælk.
Læg mandlerne i blød natten over i rigeligt vand. Si vandet fra og blend mandlerne med rent vand. Det er vigtigt at du bruger økologiske mandler.
Ønsker du mælkekonsistens, så skal du bruge cirka ¾ liter vand. Ønsker du en federe, mere flødeagtig konsistens, så kan du tilsætte mindre vand.
Du kan variere konsistens og smagsintensitet med mængden af vand, som tilsættes.

Blend og si massen igennem et klæde, en ble eller et stykke gaze. Du kan kombinere mandelmælken med kanel, vanilje, kardemomme eller lidt honning, såfremt du ønsker at tilsætte en ekstra dimension til smagen.

Du kan anvende mandelmælken over din hjemmelavede mysli eller i kaffen. Du kan lave en mandelfløde og hælde over jordbærrene, det smager fantastisk. Mandelmassen, der er tilbage når du har drænet eller siet mælken fra, kan du bruge i kager, boller eller andet bagværk.

Læs også artiklerne:
Er mælk sundt?
Viden om Mælk
Kvinde Kend Din Kalk
Læge Per Bennickes artikel om komælk

Var du tilfreds med denne opskrift på Mandelmælk – hjemmelavet og velsmagende? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hormon Booster Smoothie

Hormon Booster Smoothie

Hormon Booster Smoothie er en delikat smoothie, fyldt med blodsukkerstabiliserende og opbyggende næringsstoffer. Ingredienser 2 personer 1 æble 1 banan 1 dl blåbær eller andre bær 2 stilke afribbede grønkål eller 1 spsk. frysetørret grønkålsåulver 1 dl mandler eller...

Lasagne med svampe og smag

Lasagne med svampe og smag

Den skønneste lasagne, fyldt med smag og cremethed. Her er kødet erstattet af svampe, der giver både proteiner og umamismag. Ingredienser til 4 personer 50 g tørrede karljohansvampe 750 g blandede, friske, blandede svampe 2 rødløg 2 porrer Uraffineret flagesalt og...

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.